Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

Regionen tager alle artsregistreringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har lavet indledende undersøgelser af forekomster af bilag IV- arter og har, hvor det er skønnet nødvendigt, opstillet forudsætninger for afværge af mulige væsentlige påvirkninger.

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke arter på Habitatdirektivets bilag IV. For at kunne tage stilling til evt. påvirkning af beskyttede arter ifm. råstofindvinding, kan der være behov for at udføre feltundersøgelser forud for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding for at afklare, om der inden for den planlagte råstofgrav findes leve- og ynglesteder for beskyttede arter.

Regionen henviser i øvrigt til vejledningen for habitatbekendtgørelsen. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelse til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier.

Bemærkninger vedr. støv og støj - sætningsskader og ejendomsværdi besvares i separate svar.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

I modsætning til det jordforbedringsprojekt i omtaler, så bevæger en råstofgravning sig hurtigt under terræn og der opstår et naturligt værn mod støj og støv, som derfor vil opleves meget anderledes end jordforbedring på overfladen.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Som en del af udarbejdelsen af Råstofplan 2016/2020 igangsatte Region Hovedstaden et støvprojekt, der skulle vurdere råstofgraves støvpåvirkning af omgivelserne med særlig fokus på det potentielt sundhedsskadelige svævestøv (støvkorn med en diameter mindre 10 µm). Med baggrund i måleresultaterne konkluderes, at råstofaktiviteterne i sig selv ikke bidrager med en målelig, forhøjet koncentration af svævestøv til omgivelserne.

Det er beklageligt, at I før har oplevet problemer med at få fat i myndighederne, i Region Hovedstadens råstofteam tager vi henvendelser alvorligt. Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser til råstofindvirkning, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser til råstofindvinding, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser til råstofindvinding, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

I følge den graveplan der er givet tilladelse til i Bøtterup udvidelsen, lægges der støjvolde rundt om hele graveområdet. Disse bør være under konstruktion og Region Hovedstaden vil føre tilsyn med dette forhold.

De kan ses i tilladelsen her:

https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/raastoffer/Raastoftilladelser_og_

dispensationer/Documents/Helsing%C3%B8r%20Kommune/Dager%

C3%B8d%20Grusgrav/Dager%C3%B8d%20Grusgrav%202025.pdf

I dag genanvendes stort set alt uforurenet bygge- og anlægsaffald. Men byggeaffald kan ikke fuldt ud erstatte indvundne råstoffer, da mængden af byggeaffald er langt mindre end behovet for råstoffer. I dag udgør nedknust byggeaffald kun ca. 4 % af ressourcestrømmen. Desuden kan byggeaffald ikke erstatte alle grove materialer af høj kvalitet som anvendes til f.eks. fremstilling af beton.

Omstillingen til at kunne genanvende flere ressource vil derfor foregå over tid, og i takt med at den teknologiske udvikling medvirker til, at der kan fremstilles nye former for erstatningsmaterialer. 

Det er rigtigt at der allerede pågår gravning i det udlagte område Bøtterup Udvidelse inden Råstofplan 2025 er vedtaget. Der blev den 15. april 2025 givet tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, på området Bøtterup udvidelse. Tilladelsen er tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside.

At der er givet tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding på et område, som ikke er omfattet af en gældende råstofplan, er et særtilfælde som begrundes i retningslinje 2 i Råstofplan 2012:

”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles tilladelse til råstofindvinding, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”

I tilfældet for Bøtterup udvidelse foreligger der et særligt tilfælde, herunder at:

- administrationen vurderede i 2023 på baggrund, af en saglig hensynsafvejning og høring af berørte parter mv. at der var grundlag for at meddele tilladelse til den oprindelig ansøgte indvinding i samme område

- arealet ligger indenfor et område der i råstofplan 2016/2020 blev udlagt som egnet graveområde til råstofindvinding

- arealet ligger indenfor et område som administrationen forventer at foreslå udlagt som graveområde i en kommende Råstofplan 2025

- der er tale om en kortvarig indvindingsperiode på 5 år, og

- der er tale om et mindre areal

- ligesom arealet ligger i tilknytning til en eksisterende grusgrav.

Der er givet tilladelse til aktiviteterne i Bøtterup udvidelse med tilkørsel direkte til Esrumvej, ligesom der hidtil har været og altså ikke på Lottemindesvej eller gennem landsbyen Harreshøj. 

udklip fra tilladelsen: "Anvendelse af eksisterende adgangsvej på matr. 12d Esrumvej 456, jf. tilladelse meddelt af Helsingør Kommune 29-08-2005"

Generelt om trafkafvikling i forbindelse med råstofgravning:

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Tak for at bemærke forholdet, Region Hovedstadens planadministration vil følge op på manglen i miljørapporten.

Regionen anerkender at det kan føles voldsomt at store arealer i ens nærhed skifter anvendelse.

Mht. kommunens sammenhæng for mennesker:

Det foreslåede område er på sit bredeste ca. 650 m og kommer altså ikke til at gå hele vejen over Halsnæs. Området anvendes i dag til intensivt landbrug og er altså ikke tilgængeligt for offentligheden. Graveområdet vil ikke ændre på eksisterende veje og stier. Det først foreslåede skovområde, som har offentlig adgang, er i forbindelse med §3 afvejning udtaget af forslag til Råstofplan 2025.

Regionen stiller ikke forslag om nye graveområder i kommunens lokalplanlagte områder. 

Mht. kommunens sammenhæng for dyr:

Det er regionens vurdering og erfaring, at råstofindvinding ikke ændrer på funktionen af et område som økologisk forbindelse. Vildt og mindre dyr benytter både aktive og nedlagte råstofgrave som fødesøgning- og rastesteder.

Regionen har formuleret en retningslinje, der har til formål at bibeholde eksisterende beplantning, der omkranser kommende råstofgrave. På den måde kan eksisterende spredningskorridorer bevares.

En stor del af Region Hovedstadens areal er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Indvinding af råstoffer er ikke uforenelige med OSD-udpegninger, da råstofindvinding i sig selv ikke er en forurenende aktivitet.

Region Hovedstaden vurderer, at udpegede områder med grundvands- og drikkevandsinteresser ikke vil være til hinder for udlægning af grave- eller interesseområder inden for disse områder. 

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Pollunde Høje ligger udenfor graveområdet, men beskyttelseslinjen på 100 meter rundt om højen skærer graveområdet. I en konkret tilladelse til råstofindvinding vil beskyttelseslinjerne altid skulle overholdes.

Der kan være skjulte fortidsminder inden for området. Området udlægges derfor med en forudsætning om, at der i tilladelse til råstofindvinding for området, stilles vilkår om, at der enten indgås aftale med det ansvarshavende museum om arkæologisk forundersøgelse, eller at museet orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, så museet har mulighed for at overvåge arbejdet.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Støjvoldene vil hovedsageligt beskytte beboere lidt tættere på grusgraven. Det vurderes ikke at grusgravens aktiviteter vil overstige miljøstyrelsens støjvejledning i en afstand ud til Torpmaglevejen.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelserne omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Forholdene omkring beskyttede naturtyper (f.eks. Rorup Mose) er undersøgt som en del af miljøvurderingen, og det er Region Hovedstadens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af disse naturtyper. For at sikre dette, skal der holdes en graveafstand til mosen ved indvinding under grundvandsspejl. Afstanden skal afværge tilstandsændringer. Endelig stillingtagen til den præcise graveafstand fastlægges i forbindelse med en konkret tilladelse til råstofindvinding.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier, hvis der efterbehandles med beplantning, som kan indramme og afskærme det stærkt modellerede terræn fra omgivelserne. Det vurderes i høj grad muligt at integrere beplantningen i landskabets udskiftningsstruktur.

Tak for dine optegnelser om flagermuse i området, det er vigtig information til vores miljøvurdering.Regionen tager alle artsregistreringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har lavet indledende undersøgelser af forekomster af bilag IV- arter og har, hvor det er skønnet nødvendigt, opstillet forudsætninger for afværge af mulige væsentlige påvirkninger. 

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke arter på Habitatdirektivets bilag IV. For at kunne tage stilling til evt. påvirkning af beskyttede arter ifm. råstofindvinding, kan der være behov for at udføre feltundersøgelser forud for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding for at afklare, om der inden for den planlagte råstofgrav findes leve- og ynglesteder for beskyttede arter. I miljøvurderingen for forslag til Råstofplan 2025 er der kortlagt flere områder i og omkring Amager Huse graveområde som potentielle levesteder for flagermus. Disse skal enten undersøges yderligere eller udelades af en eventuel tilladelse til råstofindvinding. 

Regionen henviser i øvrigt til vejledningen for habitatbekendtgørelsen. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelse til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Tak for dit forslag om at monitorere vandstanden i Rorupmosen.

Forholdene omkring vandløb, søer og anden våd natur er undersøgt som en del af miljøvurderingen, og det er Region Hovedstadens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af nærliggende våde naturområder. Miljøvurderingen er beskrevet nærmere i miljørapporten og i det bagvedliggende notat vedrørende muligt påvirkning af beskyttede søer, våde naturtyper og vandløb. 

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i området vil påvirkningen af vådområder blive vurderet igen og Halsnæs kommune, som er myndighed på vandområdet vil blive inddraget i tilladelsens vilkår. Hvis der er fagligt belæg for det, kan fx vandstandsmonitorering tages i brug. I så fald er det Region Hovedstaden og Halsnæs kommune som vil overvåge dette.

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af Amager Huse graveområde i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Hvis området udpeges i Råstofplanen vil der kunne ansøges om at grave på området, hvorefter en ny proces med vurdering af samtlige påvirkninger genbesøges. Ien endelig tilladelse til at grave stilles vilkår om afværgeforanstaltninger.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier (evt. med forudsætningerne for området).

Det er vigtigt at understrege at alle de naturområder der nævnes ikke er en del af graveområdet. Derimod er graveområdet landbrugsarealer som forbinder disse naturområder. Ved at nedlægge landbruget til fordel for råstofgraven vil fauna og flora med stor sandsynlighed sprede sig til råstofgraven. Rorup Mose vil ikke på sigt blive udpeget som graveområde netop pga. dens fredning og store naturværdi. 

I en tilladelse ved en konkret ansøgning til en råstofindvinding vil der blive stillet vilkår om at holde afstand til beskyttet natur, hvilket Region Hovedstaden holder tilsyn med. 

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af Amager Huse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er rigtigt, at miljøvurdering af naturtyper beskyttet af § 3 i danske naturbeskyttelseslov, er foretaget på baggrund af kommunernes registreringer, da kommunerne er den ansvarlige myndighed. Det gør man, da situationen, hvor den konkrete håndtering af § 3 natur kan være vanskelig at vurdere i den overordnede råstofplanlægning, da de helt konkrete påvirkningsfaktorer er ukendte. Det skyldes, at der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen og at de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Regionen vil ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttage forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Forholdene omkring vandløb, søer og anden våd natur er undersøgt som en del af miljøvurderingen, og det er Region Hovedstadens vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af nærliggende våde naturområder. Miljøvurderingen er beskrevet nærmere i miljørapporten og i det bagvedliggende notat vedrørende muligt påvirkning af beskyttede søer, våde naturtyper og vandløb. 

Påvirkningen fra CO2 anses ikke at være lokal, da drivhuseffekten foregår højt i atmosfæren. Al vores natur vil blive påvirket af temperaturstigninger som følge af CO2-udledning, men ikke i mindre lokale områder.

Tak for de indsendte fotos af naturen. I følge jeres fotos findes dyrelivet i høj grad i søer, moser og skovområder, som er forkastet i §3 afvejningen og altså ikke indgår i graveområdet.

Regionen tager alle artsregistreringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har lavet indledende undersøgelser af forekomster af bilag IV- arter og har, hvor det er skønnet nødvendigt, opstillet forudsætninger for afværge af mulige væsentlige påvirkninger.

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke arter på Habitatdirektivets bilag IV. For at kunne tage stilling til evt. påvirkning af beskyttede arter ifm. råstofindvinding, kan der være behov for at udføre feltundersøgelser forud for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding for at afklare, om der inden for den planlagte råstofgrav findes leve- og ynglesteder for beskyttede arter.

Regionen henviser i øvrigt til vejledningen for habitatbekendtgørelsen. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelse til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Regionen er bekendt med bestanden af vildt i området. Regionen anerkender at, rådyr/kronhjorte ikke kan græsse i områder, der anvendes til råstofindvinding. Det er regionens erfaring, at vildtet ikke fortrækker, men ofte passerer igennem råstofgrave i drift, og tager ophold i råstofgrave, når driften er indstillet. Det vurderes derfor ikke, at vildtet vil påvirkes .

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af Amager Huse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er rigtigt, at miljøvurdering af naturtyper beskyttet af § 3 i danske naturbeskyttelseslov, er foretaget på baggrund af kommunernes registreringer, da kommunerne er den ansvarlige myndighed. Det gør man, da situationen, hvor den konkrete håndtering af § 3 natur kan være vanskelig at vurdere i den overordnede råstofplanlægning, da de helt konkrete påvirkningsfaktorer er ukendte. Det skyldes, at der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen og at de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Regionen vil ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttage forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er ikke muligt at vurdere på vandafstrømning til mosen uden at kende det konkrete graveprojekt, forholdet må derfor vurderes i forbindelse med en konkret ansøgning.

Region Hovedstaden takker for relevante spørgsmål til forslag til Råstofplan 2025.

Det er rigtigt at der er udlagt flere områder til eventuel råstofgravning i Halsnæs kommune et ved Amager Huse og to ved St. Havelse. Der er dog ikke udlagt et område ved Evetofte-Torup.

På nuværende tidspunkt er der ikke et krav til regionerne om at koordinere råstofplanlægningen på tværs. Region Hovedstaden har i planperioden for Råstofplan 2025 fokus på at arbejde for, at der i fællesskab med de øvrige regioner og staten udarbejdes en national råstofstrategi, således at de samlede ressourcer udnyttes på den mest forsvarlige måde. På nuværende tidspunkt planlægges der ikke i tilstrækkeligt omfang på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomster eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter.

Det skal dog siges, at Region Hovedstaden har langt den mindste indvinding og langt det største forbrug af råstoffer af alle regionerne.

På grund af manglen på grovkornede kvalitetsmaterialer i de udpegede graveområder og de geologiske forhold i Nordsjælland er det nødvendigt, at der tilføres råstoffer fra Region Sjælland, for at de planlagte og projekterede anlægsprojekter kan gennemføres. Region Hovedstaden og Region Sjælland har gennem et samarbejde om planlægning skabt mulighed for forsyningen af kvalitetsmaterialer fra Region Sjælland. Således afsættes 52% af råstofferne indvundet i Region Sjælland til Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Amager Huse udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af Amager Huse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes. 

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave.   

Tak for jeres grundige høringssvar.

Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. 

Regionen lægger i sin vurdering vægt på, at en lokalplan kun er gældende inden for lokalplanens afgrænsning. Dette vil ligeledes gælde for den kommunale administration i hht. lokalplanen. Regionen stiller ikke forslag om nye graveområder i lokalplanlagte områder. Regionen vil i forbindelse med miljøvurderingen af en konkret ansøgning om råstofindvinding skulle tage stilling til evt. fastlæggelse af et afstandskrav til beboelse for indvindingsaktiviteter.

Råstofgrave er generelt en god måde at få omlagt arealer med intensivt landbrug til anden anvendelse hvor kommunen kan være involveret i planlægningen, da der stort set altid nedlægges forbud mod at bruge gødning og pesticider på områderne efter endt gravning. Områderne vil ofte overgå til natur, ekstensivt landbrug, energiparker eller rekreative områder. I sidste ende er det selvfølgelig grundejeren der bestemmer hvad der skal ske med områderne.

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Huspriserne vil dog næppe falde i en afstand til Torup Landsby.

Som I selv skriver kan der kun ske udvinding hvis grundejerne er interesserede og laver en aftale med en indvinder.

Hvis en grundejer skulle ønske at der skulle ske indvinding kan de i samarbejde med kommune og andre interessenter bestemme hvad området skal efterbehandles til i en efterbehandlingsplan. En færdig råstofgrav er en enestående mulighed for at oprette natur, da næringsfattige overflader er sjældne i Danmark og vigtige habitater for mange beskyttede arter.

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Regionerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af råstoffer ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve indvindingen.

I miljørapporten skal der kun foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

Det er korrekt, at det er som udgangspunkt grundejere der bestemmer hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af lodsejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6 at der skal der foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med lodsejer, indvinder, region og kommune.

Region Hovedstaden opfordrer til, at råstofgrave efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn, ligesom regionen gerne samarbejder med kommunerne om lokalplanlægning for anvendelsen af afsluttede råstofgrave. 

Regionen er meget opmærksomme på efterbehandling af skrænter, så skrænthældningen opfylder vilkårene i tilladelsen til råstofindvindingen, når efterbehandlingen er afsluttet. Der føres mindst 1 gang om året tilsyn med dette, og indvinder bliver gjort opmærksomme på at få bragt det i orden, hvis skrænthældningerne er for stejle. Det fremgår også i tilsynsnotaterne for grusgravene, der er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Regionen noterer sig bemærkningerne omkring efterbehandlingen indenfor graveområdet.

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Som det fremgår af det fremlagte forslag til Råstofplan 2025 reduceres graveområdet betydeligt, idet de områder, der udtages, er godkendt efterbehandlede. Dermed er indvindingsaktiviteterne afsluttet på de udtagne arealer.

Generelt er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526 fra år 2000, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027. 

Regionen har i forbindelse med milljøvurderingen af råstofplan 2025 fået udarbejdet en rapport om vurderingen af potentiel påvirkning af målsatte vandområder i Vandområdeplanerne 2021-2027. Denne rapport inkluderer også en specifik vurdering af B1 Ammendrup. Den konkluderer, at råstofindvinding ikke vurderes at forringe nogle tilstandsparametre for grundvandsforekomstens kvantitative tilstand. Rapporten er linket til i Miljørapporten s. 166. Referencer er her: WSP, 2024. Bidrag til miljørapport for forslag til Råstofplan 2025. Vurdering af, om Råstofplan 2025 kan påvirke Vandområdeplanerne 2021-2027.

WSP rapporten konkluderer også, baseret på grundvandsforekomsterne i B1 Ammendrup området, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til overfladevandområder eller grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.  

Regionen forstår den umiddelbare bekymring med sætningsskader ved fundament af syldsten, men da grundvandsspejlet ikke vil blive påvirket over tid ved råstofindvinding, jf. resultaterne i ovenstående projekt og rapport, bør det derfor ikke forekomme. 

Råstofindvinding under grundvandsspejl vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Regionen forholdet omkring grundvandssænkning baseret på forventede ændringer i vandspejlsniveau, og geotekniske forhold i og omkring graveområdet. Regionen stiller vilkår om, at der ikke må ske en påvirkning af grundvandsspejlet. 

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

I relation til påvirkning af grundvandet er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet generelt ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526 fra år 2000, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Regionen har i forbindelse med milljøvurderingen af råstofplan 2025 fået udarbejdet en rapport om vurderingen af potentiel påvirkning af målsatte vandområder i Vandområdeplanerne 2021-2027. Denne rapport inkluderer også en specifik vurdering af B1 Ammendrup området. Den konkluderer, at råstofindvinding ikke vurderes at forringe nogle tilstandsparametre for grundvandsforekomstens kvantitative tilstand. Rapporten er linket til i Miljørapporten s. 166. Referencer er her: WSP, 2024. Bidrag til miljørapport for forslag til Råstofplan 2025. Vurdering af, om Råstofplan 2025 kan påvirke Vandområdeplanerne 2021-2027. WSP rapporten konkluderer også, baseret på grundvandsforekomsterne i B1 Ammendrup området, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til overfladevandområder eller grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.

Regionen forstår den umiddelbare bekymring med sætningsskader ved fundament af f.eks. syldsten, men da grundvandsspejlet ikke vil blive påvirket over tid ved råstofindvinding, jf. resultaterne i ovenstående projekt og rapport, bør det derfor ikke forekomme.

Kommunen er den kompetente myndighed i forhold til at bortpumpe grundvand i forbindelse med råstofindvindingen, og kommunen har ikke givet tilladelse til bortpumpning af grundvand i forbindelse med den aktuelle tilladelse til råstofindvinding.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Regionen forholdet omkring grundvandssænkning baseret på forventede ændringer i vandspejlsniveau, og geotekniske forhold i og omkring graveområdet. Regionen stiller vilkår om at der ikke må ske en påvirkning af grundvandsspejlet.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring. Region Hovedstaden har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. Ejere eller lejere af naboejendomme til udpegede interesseområder er hverken adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af afgørelsen, fordi der ikke sker nogen anvendelsesmæssig ændring af de udpegede eller de tilstødende arealer i forbindelse med udpegningen.

Høringen, som du har deltaget i, af planforslaget og miljørapporten er offentlig. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Region Hovedstaden har imidlertid foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. 

Der er i forslag til Råstofplan 2025 foretaget en opdateret afvejning efter § 3 i Råstofloven. Der er ligeledes i forbindelse med Miljørapport for Forslag til Råstofplan 2025 foretaget en overordnet afgrænsning. De vurderede miljøparametre er dem, hvor det i afgrænsningsnotatet er vurderet, at det ikke kan afvises, at der er risiko for en væsentlig miljøpåvirkning. For disse miljøparametre er der foretaget en nærmere undersøgelse og miljøvurdering. 

For alle miljøparametrene er der i miljøvurderingen foreslået afværgeforanstaltninger, som kan afværge den væsentlige påvirkning. I forbindelse med § 3 afvejningen er der dog flere forudsætninger og hensyn opstillet for at områderne kan blive udlagt. Disse forudsætninger og hensyn er nærmere beskrevet i afvejningen efter § 3 i Råstofloven.

Region Hovedstaden forstår at det kan give anledning til uklarhed ved navningen af området rent geografisk. Regionen fastholder dog at bibeholde Ammendrup af den årsag, at det kan føre til endnu mere forvirring ved at ændre navnet på området, da det historisk har heddet det samme ved tidligere råstofplaner. 

Region Hovedstaden har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. Ejere eller lejere af naboejendomme til udpegede interesseområder er hverken adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af afgørelsen, fordi der ikke sker nogen anvendelsesmæssig ændring af de udpegede eller de tilstødende arealer i forbindelse med udpegningen.

Høringen, som du har deltaget i, af planforslaget og miljørapporten er offentlig. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Region Hovedstaden forstår at det kan give anledning til uklarhed ved navningen af området rent geografisk. Regionen fastholder dog at bibeholde Ammendrup af den årsag, at det kan føre til endnu mere forvirring ved at ændre navnet på området, da det historisk har heddet det samme ved tidligere råstofplaner.  

Høringen, som du har deltaget i, af planforslaget og miljørapporten er offentlig. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Region Hovedstaden har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. Ejere eller lejere af naboejendomme til udpegede interesseområder er hverken adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af afgørelsen, fordi der ikke sker nogen anvendelsesmæssig ændring af de udpegede eller de tilstødende arealer i forbindelse med udpegningen.

Der må som udgangspunkt ikke fjernes sten- og jorddiger, der er beskyttet i henhold til museumslovens § 29a. Kommunen er myndighed i forholdt til en eventuel tilladelse til at gennembryde et beskyttet dige.

I forbindelse med regionens behandling af en konkret tilladelse til råstofindvinding, vil regionen fastsætte vilkår, der sikrer, at det beskyttede dige ikke påvirkes.

Region Hovedstaden takker for høringssvaret.

Regionen har i forbindelse med forslag til Råstofplan 2025 lavet en ny vurdering af råstofressourcen med en § 3 afvejning for Graveområde B1 Ammendrup og Ammendrup Udvidelse. Ressourcen er estimeret ved at kombinere data fra boringer og målinger af ressourcekvaliteten (kornstørrelsesanalyser). Egentlige målinger er suppleret med estimater ud fra kendt viden.

Det beskyttede sten- og jorddige er beskyttet efter museumslovens § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Hvis der ønskes at lave brud på diget eller grave diget helt bort, kræver det en dispensation. Det er undersøgt om delvis bortgravning af det specifikke beskyttede dige, helt eller delvist ville kunne kompenseres ved, at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Ved råstofindvinding på begge sider af diget, kan brud på diget muligvis undgås ved at etablere en transportvej vest for diget eller ved at etablere en bro over diget.

Hensynet til det beskyttede dige kan f.eks. sikres ved graveafstand til diget og ved hensyntagen i efterbehandlingen. Endelig stillingtagen til den præcise graveafstand eller andre afværgetiltag fastlægges i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding. 

Det beskyttede sten- og jorddige er beskyttet efter museumslovens § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og

jorddiger. Hvis der ønskes at lave brud på diget eller grave diget helt bort, kræver det en dispensation. Det er i forbindelse med forslag til råstofplan 2025 undersøgt om delvis bortgravning af det specifikke beskyttede dige, helt eller delvist ville kunne kompenseres ved, at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres.

Afværgeforanstaltninger, som beskrevet i miljøvurderingen, foreslår i driftsfasen at påvirkningen kan afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. Efter endt indvinding bør efterbehandlingen så vidt muligt genskabe landskabet rundt om diget.

Dette kan gøres ved at lægge en større mængde overjord op rundt om diget for at få en lavere hældning rundt om diget og sikre sammenhæng med det omkringliggende landskab. Dette vil kunne afværge en del af påvirkningen.

Region Hovedstaden prøver efter bedste evne at tage højde for det beskyttede dige. I forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret ansøgning vil sikring af diget indgå. Dette ved f.eks. at have en afværgeforanstaltning med transport vest for diget, eller etablere en bro henover diget i driftsfasen (se nedenfor). 

I miljøvurderingen for forslag til råstofplan 2025 er følgende vurdering af påvirkning af det beskyttede dige fremsat:

I driftsfasen

Det beskyttede sten- og jorddige er beskyttet efter museumslovens § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Hvis der ønskes at lave brud på diget eller grave diget helt bort, kræver det en dispensation. Det er undersøgt om delvis bortgravning af det specifikke beskyttede dige, helt eller delvist ville kunne kompenseres ved, at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Ved råstofindvinding på begge sider af diget, kan brud på diget muligvis undgås ved at etablere en transportvej vest for diget eller ved at etablere en bro over diget.

Efter endt indvinding

Efter endt indvinding vil diget stå tydeligere tilbage i landskabet. Særligt da diget er tværgående, vil det stå tilbage som en unaturlig forhøjning i landskabet. Det vurderes, at der kan være en væsentlig påvirkning af diget efter endt indvinding.

Foreslåede afværgeforanstaltninger

I driftsfasen

Påvirkningen kan afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget.

Efter endt indvinding

Efterbehandlingen bør så vidt muligt genskabe landskabet rundt om diget. Dette kan gøres ved at lægge en større mængde overjord op rundt om diget for at få en lavere hældning rundt om diget og sikre sammenhæng med omkringliggende landskab. Dette vil kunne afværge en del af påvirkningen.

I forhold til selve forekomsten (råstofressourcen) i Ammendrup Udvidelsen, så er der siden forslag til 2016/2020 råstofplanen foretaget nye vurderinger af denne. Ressourcen er revurderet og estimeret ved at kombinere data fra boringer og målinger af ressourcekvaliteten (kornstørrelsesanalyser). Egentlige målinger er suppleret med estimater ud fra kendt viden.

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder, på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven.

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. natur, grundvand, kultur- og landskabsværdier.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af graveområdet B1 Ammendrup og Ammendrup Udvidelse i overensstemmelse med gældende lovgivning. I miljøvurderingen for B1 Ammendrup og Ammendrup udvidelse beskrives de forskellige foreslåede afværgeforanstaltninger. 

Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring hensynet til beskyttet sten- og jorddige indenfor graveområdet.  Endelig stillingtagen til den præcise graveafstand eller andre afværgetiltag fastlægges i forbindelse med et konkret indvindingsprojekt.

Angående selve råstofressourcen i Ammendrup Udvidelse, så er der siden forslag til 2016/2020 råstofplan foretaget nye vurderinger af denne. Ressourcen er vurderet og estimeret ved at kombinere data fra boringer og målinger af ressourcekvaliteten (kornstørrelsesanalyser). Egentlige målinger er suppleret med estimater ud fra kendt viden.

I forhold til gener med støv og støj som nævnes i forbindelse med diget, så anerkender Regionen, at støv og støj kan have en påvirkning på naboer til råstofindvinding. 

Regionen fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støv og tøj, der er fastsat. Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i tilladelser til råstofindvinding og håndhævelse af disse vilkår, at sikre, at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Regionen har hjemmel til at få påvist, om de fastsatte grænseværdier overholdes, og til at håndhæve vilkår stillet i tilladelsen til indvindingen, såfremt der sker overskridelse. 

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Region Hovedstaden har imidlertid foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. 

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser til råstofindvinding, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.I forbindelse med regionens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding vil Gribskov Kommune have mulighed for, under samordningen og den senere høring, at komme med bemærkninger til forhold, der vedrører nærhedszonen.

Det udlæg, som behandles i Råstofplanen er ikke en tilladelse til en grusgrav, men derimod et område, som en indvinder kan indgive en ansøgning om at grave på. Hvis der kommer en ansøgning, vil det konkrete projekt blive vurderet igen, hvis ansøgning dækker arealet op i mod Høbjerg vil vurderingen bl.a. iagttage hvordan og hvor tæt der kan graves i nærheden af skel til nabo.

I forhold til punkt 2a:

Region Hovedstaden anerkender, at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav.

Regionen har derfor opsat følgende retningslinje (nr. 9): Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Der vil også være krav til skrænthældningen, så man undgår udskridninger. Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse. Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Regionen har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse. 

For at afværge generne for beboere tidsmæssigt i driftsfasen, bør der i forbindelse med sagsbehandling af en evt. tilladelse til indvinding af råstoffer, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod sammenhængende bebyggelse, skal ske inden for en tidsperiode på 1-2 år. Bredden af nærhedszonen skal fastlægges efter en konkret vurdering af gener ved et konkret indvindingsprojekt.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

I relation til undergrunden er det vurderet, at råstofindvinding over grundvandsspejlet generelt ikke påvirker grundvandet. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526 fra år 2000, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Regionen har i forbindelse med milljøvurderingen af råstofplan 2025 fået udarbejdet en rapport om vurderingen af potentiel påvirkning af målsatte vandområder i Vandområdeplanerne 2021-2027. Denne rapport inkluderer også en specifik vurdering af B1 Ammendrup området. Den konkluderer, at råstofindvinding ikke vurderes at forringe nogle tilstandsparametre for grundvandsforekomstens kvantitative tilstand. Rapporten er linket til i Miljørapporten s. 166. Referencer er her: WSP, 2024. Bidrag til miljørapport for forslag til Råstofplan 2025. Vurdering af, om Råstofplan 2025 kan påvirke Vandområdeplanerne 2021-2027. WSP rapporten konkluderer også, baseret på grundvandsforekomsterne i B1 Ammendrup området, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til overfladevandområder eller grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.

Regionen forstår den umiddelbare bekymring med sætningsskader ved fundament af f.eks. syldsten, men da grundvandsspejlet ikke vil blive påvirket over tid ved råstofindvinding, jf. resultaterne i ovenstående projekt og rapport, bør det derfor ikke forekomme.

Yderligere uddybende undergrundsundersøgelser er et privatretsligt anliggende.

Naboer til råstofgrave er altid er velkomne til at kontakte regionen, hvis de oplever gener eller vurderer, at der er en overskridelse af gældende støjgrænser. Vi følger altid op på sådanne henvendelser. Det skal dog understreges, at en virksomhed godt kan opleves som støjende og generende uden nødvendigvis at være i strid med gældende bestemmelser.
I forhold til 2b:

Nærhedszonen op til gården der refereres til i høringssvaret, nær Kildevejen, fastlægges først efter en konkret vurdering af gener ved et konkret indvindingsprojekt.

For at afværge generne for beboere tidsmæssigt i driftsfasen, bør der i forbindelse med sagsbehandling af en evt. gravetilladelse til indvinding af råstoffer, stilles vilkår om, at indvinding og efterbehandling i en nærhedszone mod sammenhængende bebyggelse, skal ske inden for en tidsperiode på 1-2 år. 
Mht. til gravning i et meget smalt område, så er det helt op til en indvinder at bedømme om de vil ansøge om at få en tilladelse til råstofindvinding på det område.

Region Hovedstaden forstår den umiddelbare bekymring med sætningsskader i forbindelse med råstofindvinding, ved fundament af syldsten og er bekendt med Slots- og Kulturstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'  (herunder afsnittet 'Fundamenter'). 

Råstofindvinding under grundvandsspejl vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Regionen forholdet omkring grundvandssænkning baseret på forventede ændringer i vandspejlsniveau, og geotekniske forhold i og omkring graveområdet. Regionen stiller vilkår om at der ikke må ske en påvirkning af grundvandsspejlet. Derudover har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse". Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv, støj og vibrationer, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. 

Regionen skal bemærke, at den midlertidige grundvandssænkning, som sker ved indvinding af råstoffer under grundvand i Høbjerg Grusgrav er beregnet til mindre end 1 cm i 2 km afstand. Den beregning, som er offentliggjort med den gældende tilladelse, viser en midlertidig grundvandssænkning i en afstand af ca. 200 m fra graveområdet, som vil være mindre end den variation, der sker naturligt over et år. 

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen Hovedstaden anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning på naboer til indvinding.

Regionen fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støv og tøj, der er fastsat. Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkårene omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i tilladelser til råstofindvinding og håndhævelse af disse vilkår, at sikre, at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Regionen har hjemmel til at få påvist, om de fastsatte grænseværdier overholdes, og til at håndhæve vilkår stillet i tilladelsen til indvindingen, såfremt der sker overskridelse. 
Regionen har i 2020-2021 gennemført et støvprojekt, hvor der er målt på støvkoncentrationer af svævestøv og nedfaldsstøv med det formål at belyse eventuelle sundhedsmæssige risici for omkringboende. Igennem hele måleperioden fra marts 2020 til januar 2021, var der kontinuerlig og normal drift i grusgraven. Med baggrund i måleresultaterne konkluderes blandt andet, at råstofaktiviteterne i sig selv ikke bidrager med en målelig, forhøjet koncentration af svævestøv til omgivelserne. For yderligere resultater af undersøgelserne henvises til den overordnede afgrænsning af miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 under afsnittene 'Menneskers Sundhed' og 'Luft'.

Regionen har derudover fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

I relation til Baunehøj, så vil man grave Baunehøjen nedefra, så at gravefronter fungere støjdæmpende. Derudover kan regionen oplyse under sin behandling af tilladelser til en råstofgrav, altid foretager en konkret vurdering af den potentielle støjpåvirkning på naboerne. Vurderingen sker blandt andet på baggrund af indvindingsaktivitetens karakter, beliggenhed, erfaring og eventuel tilsynshistorik. Vurderes der at være en potentiel risiko for overtrædelses af støjgrænserne, kræves der som udgangspunkt en akkrediteret støjberegning. Dette blev blandt andet gjort i Landerslev Grusgrav i 2022, da graven blev udvidet tættere på beboelser i det nordlige Lyngerup. Beregningen er vedlagt som bilag 7 i tilladelsen som kan findes på regionens hjemmeside. Beregningen viser den beregnede støjpåvirkning hos grusgravens naboer i både drifts- og opstartsfase, og kan give en ide om sammenhængen mellem støjniveauer og afstande. På baggrund heraf sætter regionen vilkår til støjvoldes bredde og højde ud fra en samlet vurdering af landskabspåvirkning og krav til støjdæmpning. 

Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav, særligt i relation til støv, støj og vibrationer. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Regionen har opsat følgende retningslinje (nr. 9): Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse.

Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i eventuelle tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for støv og tøj, der er fastsat. Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj. Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i tilladelser til råstofindvinding og håndhævelse af disse vilkår, at sikre, at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Regionen har hjemmel til at få påvist, om de fastsatte grænseværdier overholdes, og til at håndhæve vilkår stillet i tilladelsen til indvindingen, såfremt der sker overskridelse. 

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse". Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv, støj og vibrationer, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. Hvis ved den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med råstoftilladelsen, opfordres man til at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

I forbindelse med en konkret tilladelse til råstofindvinding vil der blive stillet vilkår som sikrer, at afvanding gennem graveområdet via private vandløb fortsat kan ske efter at indvindingen er påbegyndt. De berørte vandløb er ifølge kommunens kortportal, NetGIS, primært drænledninger.

I miljøvurderingen for B1 Ammendrup + Ammendrup udvidelse fremgår det under beskyttede arter (bilag IV-arter) i driftsfasen, at: 'Det vurderes, at der i forbindelse med en mulig fremtidig råstofindvinding i Ammendrup udv. vil være en potentiel væsentlig påvirkning på både spidssnudet frø og stor vandsalamanders økologiske funktionalitet i området og derfor bør der udføres afværgetiltag for at sikre arterne´.

Der foreslås også i miljøvurderingen følgende i forhold til afværge af disse bilag IV-arter: 'For at sikre den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø og stor vandsalamander i området, bør der opsættes en afværgebarriere (f.eks. midlertidigt paddehegn) i driftsfasen for at forhindre individer af begge arter i at vandre ind i graveområdet i deres søgen efter yngle- og rasteområder. Afværgebarriereren bør opsættes langs den østlige, nordlige og vestlige del af det mulige graveområde.

Regionen er bekendt med forekomsten af digesvaler i graveskrænterne. Digesvaler er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er beskyttet efter BEK nr. 1466 af 06/12/2018 (Artsfredningsbekendtgørelsen). Der må ikke graves i de skråninger, hvor der er konstateret digesvalereder i den påbudte periode. Der er dog ikke noget til hinder for, at der graves råstoffer andre steder i graven i samme periode.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Regionen har fulgt vejledningen til habitatbekendtgørelsen i sin afgrænsning af vurderingen vedr. bilag IV arter. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelse til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

I relation til Bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander, så har Regionen vurderet at måden der sikrer den økologiske funktionalitet for arterne i området er at der opsættes en afværgebarriere (midlertidigt paddehegn) i driftsfasen for at forhindre individer af begge arter i at vandre ind i graveområdet i deres søgen efter yngle- og rasteområder. Dermed ikke sagt, at der i en konkret sag ikke kan/vil være passage punkter. Dette vil blive vurderet i forbindelse med en eventuel og konkret tilladelse til råstofindvinding. Regionen er opmærksom på de pointer her bliver nævnt i høringssvaret, i relation til migration for arterne.

Med hensyn til flagermus er det blevet vurderet, at hvis der skal foreslås afværgetiltag uden forudgående besigtigelser og lytninger i området, arbejdes der ud fra et forsigtighedsprincip om at trægrupper og bygninger er levesteder for flagermus. Der bør holdes en respektafstand til de udpejede potentielle levesteder, for ikke at forringe den økologiske funktionalitet for flagermus i området samt undgå forsætligt individdrab eller forstyrrelse /ødelægge yngle- og rastesteder for flagermus.

Som det står i høringssvaret er det korrekt, at hvis der ønskes indvinding på hele arealet, er det nødvendigt at udføre en fuld flagermusundersøgelse med levestedsvurdering og lytninger efter gældende standarder. Såfremt det kan afvises at aktiviteten vil medføre en negativ påvirkning på flagermus (individer, levesteder, økologisk funktionalitet m.v.) i området, kan arealerne frikendes til råstofindvinding.

Der skal holdes en respektafstand, der sikrer at de udpegede træstrukturer og træer ikke bliver beskadiget. Dette sikres igennem Region Hovedstadens sagsbehandling ifm. råstoftilladelsen. Regionen mener, at dette er den rigtige fremgangsmåde for at kunne vurdere den konkrete sag i tilfælde af en mulig tilladelse til råstofindvinding.

Regionen er bekendt med dannelsen af landskabet, og det fremgår af miljøvurderingen, om områder er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Store dele af regionen er udpeget med bevaringsværdigt landskab. I tilfælde af forslag til graveområder vil der være en samlet vurdering af råstofressourcen og de plan- miljø og samfundsmæssige interesser. 

Regionen inddrager kommunernes udpegninger af landskabelige værdier og evt. statens udpegninger af geologiske værdier i sin vurdering. 

Region har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke landskabelige værdier for alle interesse- og/eller graveområder. Regionen vurderer, at Ammendrup udvidelsen ikke indebærer en væsentlig påvirkning af landskabsoplevelsen herunder oplevelsen af ådalen. 

Regionen anerkender, at det vil medføre en ændring af landskabet ved en eventuel tilladelse til råstofindvinding ved Baunehøj. Landskabelige værdier er én blandt adskillige udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde. 

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet. 

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som bl.a. kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Vedrørende fredet dige:

Det beskyttede sten- og jorddige er beskyttet efter museumslovens § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Hvis der ønskes at lave brud på diget eller grave diget helt bort, kræver det en dispensation. Det er undersøgt om delvis bortgravning af det specifikke beskyttede dige, helt eller delvist ville kunne kompenseres ved, at renovere det resterende dige. Det vurderes efter dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at der kan være en væsentlig påvirkning uanset, om det resterende dige renoveres. Ved råstofindvinding på begge sider af diget, kan brud på diget muligvis undgås ved at etablere en transportvej vest for diget eller ved at etablere en bro over diget.

Regionen foreslår i miljøvurderingen, at påvirkningen i driftsfasen kan afværges ved at efterlade en del af råstofressourcen under og omkring diget. 

Regionen foreslår i miljøvurderingen at der efter endt indvinding bør foregå efterbehandling, som så vidt muligt genskaber landskabet rundt om diget. Dette kan gøres ved at lægge en større mængde overjord op rundt om diget for at få en lavere hældning rundt om diget og sikre sammenhæng med omkringliggende landskab. Dette vil kunne afværge en del af påvirkningen.

I forhold til selve råstofressourcen i Ammendrup udvidelsen er der foretaget nye vurderinger af denne i forbindelse med forslag til Råstofplan 2025. Ressourcen er revurderet og estimeret ved at kombinere data fra boringer og målinger af ressourcekvaliteten (kornstørrelsesanalyser). Egentlige målinger er suppleret med estimater ud fra kendt viden.

Vedrørende Baunehøj:

Regionen anerkender at der vil være en påvirkning af landskabet ved Ammendrup udvidelsen, herunder Baunehøj, ved en eventuel indvinding af råstofressourcen. Området er imidlertid ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab. Regionen vurderer derfor, at der ikke er en væsentlig påvirkning af landskabelige værdier.

I relation til afskærmning ved Baunehøj, så vil der på grund af højdeforskellen specielt i starten af en eventuel råstofindvining kunne forekomme flere nabogener. Når der eventuelt graves ned i terrænet, så kommer ændringen i terrænet omkring graveområdet også til at fungere som en støjvold (udover eventuelle planlagte støv/støjvolde). Det vil derfor være en tidsbegrænset gene.

Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Regionen arbejder for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til.
Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Regionen tager alle artsregistreringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har lavet indledende undersøgelser af forekomster af bilag IV- arter og har, hvor det er skønnet nødvendigt, opstillet forudsætninger for afværge af mulige væsentlige påvirkninger.

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke arter på Habitatdirektivets bilag IV. For at kunne tage stilling til evt. påvirkning af beskyttede arter ifm. råstofindvinding, kan der være behov for at udføre feltundersøgelser forud for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding for at afklare, om der inden for den planlagte råstofgrav findes leve- og ynglesteder for beskyttede arter.

Regionen henviser i øvrigt til vejledningen for habitatbekendtgørelsen. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. 

En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelser til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Det er regionens erfaring at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Dyre- og planteliv, særligt arter der kræver næringsfattige forhold har stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. Forholdet omkring natur, flora og fauna, samt de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000-netværket) indgår i en evt. miljøvurdering ved udlægning til råstofgraveområde.

Regionen takker for høringssvaret og har følgende bemærkninger.

Råstofplan 2016/2020 blev, som det også fremgår i høringssvaret, ophævet og hjemvist til fornyet behandling af miljø- og fødevareklagenævnet. Regionen er i gang med den fornyede behandling af den hjemviste råstofplan og har slået denne proces sammen med udarbejdelse af en ny råstofplan. Den aktuelle proces er en del af genbehandlingen af den hjemsendte Råstofplan 2016/2020.

Region Hovedstaden har vurderet at udlagte grave- eller interesseområder dækker regionens råstofbehov inden for mindst en 12-årig perioden.

Ressourceopgørelsen udgøres af de råstoffer, Region Hovedstaden vurderer kan indgå i råstoflovens krav i § 5 a. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2025-2037 er estimeret til 85,2 mio m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2025-2037 er estimeret til 85,54 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2025 er i balance. De specifikke opgørelser og prognoser kan ses i afsnittene under Redegørelsen i forslag til Råstofplan 2025.
I høringssvaret refereres til den transportanalyse, Region Hovedstaden har fået udarbejdet i samarbejde med Region Sjælland. Af denne fremgår at 56 % af de råstoffer der blev produceret i de to regioner samlet set blev benyttet i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er nettoimportør af råstoffer. Regionen har ikke indflydelse på eksport og import af råstoffer til regionen. Regionens ansvar er i hht. råstofloven, at planlægge for regionens råstofforsyning i minimum 12 år. 

Regionen skal i sin varetagelse af myndighedsopgaven med revision af råstofplanen foretage afvejning efter §3 i råstofloven. Hensynene, der skal afvejes er dels natur, miljø og en række andre interesser, men også hensynet til råstofforsyningen og erhvervets interesser. 

I forbindelse med Region Hovedstadens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding inden for graveområde Ammendrup Udvidelse og eventuelle andre graveområder vil Gribskov Spildevand A/S, som berørt ledningsejer blive hørt om evt. bemærkninger til det ansøgte. Hensynet til jeres ledninger vil således blive varetaget i forbindelse med regionens behandling af en konkret råstofansøgning.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. vandforsyning og landskabsværdier. Region Hovedstaden har i Forslag til Råstofplan 2025 vurderet på de kumulerede effekter på overordnet planniveau og for de enkelte grave- eller interesseområder. 

De kumulative påvirkninger er på planniveau kun mulige at vurdere overordnet, idet hverken tidspunktet for råstofindvindingen eller de konkrete grave- og efterbehandlingsplaner kendes endnu. Når der foreligger en konkret ansøgning om råstofindvindingstilladelse, vurderer regionen de kumulative påvirkninger på ansøgningstidspunktet og i forhold til de planer og projekter, herunder anlæg og virksomheder, som til den tid findes i området.

Regionen anerkender, at pkt. 5 i miljøvurderingen ikke fremgår, og beklager denne fejl. De forskellige miljøparametre er dog undersøgt, og fejlen består i at pkt. 6 (som det fremgår af miljøvurderingen) skulle have været angivet som pkt. 5. Der mangler derfor ikke noget punkt i miljøvurderingen, men Regionen anerkender at dette skaber forvirring og burde have været rettet til. De vurderede miljøparametre er dem, hvor det i afgrænsningsnotatet er vurderet, at det ikke kan afvises, at der er risiko for en væsentlig miljøpåvirkning. For disse miljøparametre er der foretaget en nærmere undersøgelse og miljøvurdering. 

Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav. Ud fra miljøvurderingen er det regionens betragtning, at hvis de forslåede afværgeforanstaltninger implementeres ved udlægningen af graveområdet, vil der ikke være en væsentlig påvirkning af de indbyrdes forhold. Næsten alle miljøparametre, som er vurderet til at blive væsentligt påvirket af råstofindvinding, kan afværges, og der vil derfor ikke længere være en væsentlig påvirkning af de enkeltstående parametre, med beskyttede diger som den eneste undtagelse. Det vurderes samlet set, at den indbyrdes væsentlige påvirkning også vil blive afværget ved implementering af de forslåede afværgeforanstaltninger. 

Det er muligt, at man kan føle miljøvurderingsrapporten til forslag til råstofplan 2025 ikke er fyldestgørende i forhold til at evaluere forholdene for tilstødende områder omkring B1 Ammendrup udvidelsen.

Regionen har tidligt i processen i afgrænsningsnotatet for miljørapporten foretaget en vurdering af trafikbelastningen i området som følge af udvidelsen. Der forventes ikke øget trafik, idet der er tale om fortsættelse af en igangværende aktivitet. 

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder. Miljøvurderingen foretages med baggrund i miljøvurderingslovens bilag 4 og indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i planhierarkiet planen befinder sig, jf. § 12, stk. 2. i miljøvurderingsloven. 

Når regionen modtager en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding, skal regionen sikre overholdelse af fastsatte grænseværdier for støv og støj med udgangspunkt i det konkret ansøgte projekt. Her vil forhold omkring natur, flora og fauna, og sikring af at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper også iagttages. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav, særligt forbundet med støv og støj. Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere, dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Regionen vil fremadrettet have øget fokus på håndhævelsen af lovgivningen og vilkår stillet i råstoftilladelser.

Såfremt der i forbindelse med den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

I forbindelse med støv, så har Regionen i 2020-2021 gennemført et støvprojekt, hvor der er målt på støvkoncentrationer af svævestøv og nedfaldsstøv fra Høbjerg Grusgrav, med det formål at belyse eventuelle sundhedsmæssige risici for omkringboende. Målingerne af svævestøv tæt på grusgraven viste, at koncentrationerne var væsentligt under de gældende grænseværdier for svævestøv. Dette er beskrevet nærmere i afgrænsningen af det overordnede planniveau i miljøvurderingen. Det er ikke regionens erfaring, at der i forbindelse med råstofindvinding udvikles svævestøv i et omfang, der kan påvirke solcelleanlæg i en afstand af 350 m fra graveområdet.

Råstofplanen skal indeholde overordnede retningslinjer for indvinding af råstoffer. Retningslinjerne kan ses i et særskilt afsnit i Råstofplan 2025. Retningslinjer er generelt gældende således, at hvis det i forbindelse med sagsbehandlingen af en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderes, at en given retningslinje er relevant, vil den blive taget i anvendelse. Der er tale om en vurdering i forhold til den konkrete sag.

Dette gælder også den nævnte retningslinje om krav ved nærhed til bygninger og sammenhængende bebyggelse.

Retningslinjen for rækkefølgeplanlægning, der indgik i Råstofplan 2016/2020, er ikke videreført i Råstofplan 2025. Det skyldes, at hensynet varetages ved efterlevelse af miljøvurderingslovens krav om vurdering af kumulative effekter før der gives tilladelse til et konkret projekt. Denne vurdering vil indgå i forbindelse med en eventuel kommende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i området.

Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere skal regionen forholde sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af regionen, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn. Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må således ikke tage hensyn til ejendomspriser.

I forhold til partshøring af planforslaget skal regionen bemærke, at ved udarbejdelse af planforslag høres parter af det endelige planforslag. Det sendes i offentlig høring og til dem, som konkret vurderes at være parter i det endelige planforslag.

Der henvises til andre svar på høringssvar relateret til Bilag IV-arter, fredet dige, kommunalplan, som er opdelt i høringssvar for overblikket. 

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse til råstofindvinding, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Ved overskridelser af de stillede vilkår i tilladelsen til råstofindvinding eller den øvrige lovgivning, som regionen er myndighed for, er der en række håndhævelsesmuligheder for regionen.

Henstilling kan gives ved forhold af mindre alvorlig karakter.

Indskærpelse er håndhævelse af allerede gældende vilkår i tilladelsen til råstofindvinding. Hvis indskærpelsen ikke efterkommes, kan regionen politianmelde virksomheden.

Standsningspåbud kan gives ved en igangværende ulovlig aktivitet. Hvis den ulovlige aktivitet ikke omgående ophører, kan regionen politianmelde virksomheden.

Lovliggørelsespåbud kan gives ved et etableret ulovligt forhold, ved enten fysisk eller retslig lovliggørelse. Regionen kan politianmelde virksomheden hvis påbuddet ikke efterkommes indenfor en sat frist. Regionen kan også udføre en selvhjælpshandling, hvor regionen får udført en fysisk lovliggørelse på virksomhedens regning.

Derudover kan regionen give forbud mod fortsat drift eller tilbagekalde tilladelsen til råstofindvinding i tilfælde af grov eller gentagende overtrædelse.

Ved politianmeldelse hører det videre forløb under politi og anklagemyndighed, som efterforsker sagen og evt. rejser tiltale. Politiet kan give bøde, fængsel indtil 2 år, konfiskere indtægt virksomheden har haft på det ulovlige forhold og/ eller der kan gives tvangsbøder.

Hvis regionen konstaterer en overskridelse af anden lovgivning end den lovgivning regionen er myndighed for, kontakter regionen den pågældende myndighed, som går videre med sagen ofte i samarbejde med regionen.

Regionen tilstræber at have en løbende dialog med virksomhederne om de stillede krav til gravearbejdet, for at undgå at der opstår ulovligheder og at disse får alvorlig karakter.

I forhold til det indkomne høringssvar (gentagelse af tidligere høringssvar) med punkt 1 til 8, så svares der enkeltvis på disse punkter. Der henvises til disse separate svar på høringssvar.

I forhold til den yderligere indstilling i høringssvaret, til at den eksisterende råstofudvinding i Høbjerg by bringes til øjeblikkeligt ophør og området efterbehandles, så kan Region Hovedstaden udelukkende henvise til at eksisterende vilkår, herunder efterbehandlingsplaner i tilladelsen til råstofindvinding, naturligvis skal overholdes af indvinder. Ved overskridelser af de stillede vilkår i tilladelsen til råstofindvinding eller den øvrige lovgivning, som regionen er myndighed for, er der en række håndhævelsesmuligheder for regionen (så som indskærpelse, påbud eller politianmeldelse). Hvis regionen konstaterer en overskridelse af anden lovgivning end den lovgivning regionen er myndighed for, kontakter regionen den pågældende myndighed, som går videre med sagen ofte i samarbejde med regionen.

En udvidelse af et graveområde medfører ikke i sig selv øget påvirkning i form af støv, støj og vibrationer. Påvirkning af støv, støj og vibrationer hænger i høj grad sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke størrelsen på graveområdets areal. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en øget påvirkning, da råstofindvindingen foregår over længere tid som følge af den arealmæssige udvidelse.

Naboer altid er velkomne til at kontakte os, hvis de oplever gener eller vurderer, at der er en overskridelse af gældende støjgrænser. Vi følger altid op på sådanne henvendelser. Det skal dog understreges, at en virksomhed godt kan opleves som støjende og generende uden nødvendigvis at være i strid med gældende bestemmelser.

Det er rigtigt at der som udgangspunkt gives en 10-årig tilladelse til råstofindvinding, altså med en tidsbegrænset indvindingsaktivitet. Hvis området ikke er gravet færdigt efter de 10 år, er det imidlertid muligt at ansøge om en ny tilladelse. Så ja, det er muligt at indvinding potentielt kan fortsætte længere tid end en 10-årig periode. Der er mange faktorer som spiller ind i forbindelse med udviklingen af en råstofgrav - og det er ikke muligt at give et enslydende svar med bagkant på dette spørgsmål.

Regionen stiller imidlertid vilkår i tilladelser til råstofindvinding til kontinuert gravning for at nedbringe den tid der foretages indvinding på området. Ligeledes stilles der vilkår i tilladelserne til efterbehandling af gravede områder, så det løbende bliver afsluttet i løbet af tilladelsesperioden. Der foretages løbende tilsyn af Regionen i forhold til at opfylde disse vilkår.

En udvidelse af et graveområde medfører ikke i sig selv øget påvirkning i form af støv, støj og vibrationer. Påvirkning af støv, støj og vibrationer hænger i høj grad sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke størrelsen på graveområdets areal. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en øget påvirkning, da råstofindvindingen foregår over længere tid som følge af den arealmæssige udvidelse.

Region Hovedstaden har foretaget en konkret vurdering af, hvilke naboer til de berørte arealer, der har en væsentlig, individuel og værnet interesse i sagen. Parter skal enten være adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af den senere afgørelse om vedtagelse af Råstofplan 2025. Det samme er gældende ved meddelelse af konkrete tilladelser til råstofindvinding inden for et graveområde. Ejere eller lejere af naboejendomme til udpegede interesseområder er hverken adressater for afgørelsen eller direkte og individuelt berørt af afgørelsen, fordi der ikke sker nogen anvendelsesmæssig ændring af de udpegede eller de tilstødende arealer i forbindelse med udpegningen.

Der er i forslag til Råstofplan 2025 foretaget en opdateret afvejning efter § 3 i Råstofloven. I relation til råstofressourcen er der herunder lavet en ny vurdering, der ligger til grund for forudsætningerne for graveområdet.

I miljøvurderingen i miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 vurderer regionen, at råstofindvinding i området kan medføre gener for beboere i nærområdet, og det vurderes at påvirkningen af de omkringboende er væsentlig og langvarig, særligt gældende for de boliger der ligger direkte inden for eller lige opad det mulige nye graveområde. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt. I miljøvurdering af B1 Ammendrup og Ammendrup Udvidelse er forslåede afværgeforanstaltninger for miljøforholdet 'befolkning' beskrevet.
Derudover iagttager regionen de potentielle individuelle og kumulative miljømæssige hensyn i form af f.eks. støj og støv, ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. På baggrund heraf kan regionen stille vilkår om, hvordan miljøpåvirkningen nær sammenhængende boligbebyggelse begrænses mest muligt. Der kan f.eks., på baggrund af en konkret vurdering, stilles vilkår om at indvindingsaktiviteter i en zone nær boligbebyggelsen begrænses i forhold til afstand og tidsperiode, således at miljøpåvirkningerne minimeres.

Regionen takker for høringssvaret.

Regionen har foretaget en miljøvurdering af det mulige nye graveområde ud fra gældende lovgivning.

Miljøvurdering af råstofplanen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn på et tidligt stadie i planlægningsprocessen. En miljøvurdering omfatter således en vurdering af sandsynlige, væsentlige miljøpåvirkning ved gennemførelse af råstofplanen. Miljøvurderingen af graveområdet indeholder de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig, jf. § 12, stk. 2 i miljøvurderingsloven.

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder, på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven. 

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som.

Der refereres i høringssvaret til tidligere klage nr. 1028681.

Det fremgår af afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2023: ”Ophævelse og hjemvisning i sag om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden” under henholdsvis:

Fra afsnit 3.1 

”Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning til at behandle, om der ved forudsætningerne for udlæg af graverområde L2 Ledøje Vest varetages usaglige hensyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. herved § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet har dog fundet anledning til at anføre en række forhold, som Region Hovedstaden vil skulle tage i betragtning i forbindelse med en fornyet behandling af sagen, se nærmere i afsnit 3.3.”

Fra afsnit 3.3

"Miljø- og Fødevareklagenævnet kan konstatere, at formålet med retningslinjerne 9-12 overordnet er, at de skal sikre råstoflovens formål. Formålet er ifølge Region Hovedstadens begrundelse for retningslinjerne bl.a. at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning, herunder i forhold til naboer og lokalsamfund.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at hensynet til naboer og lokalsamfund ikke i sig selv er et sagligt hensyn, som kan varetages efter råstofloven, jf. den udtømmende opregning af saglige hensyn i råstoflovens § 3. Der kan dog varetages miljømæssige hensyn, herunder bl.a. hensyn til støj- og støvgener, som indirekte varetager hensynet til naboer og lokalsamfundet. Ved en fornyet behandling skal Region Hovedstaden derfor vurdere, om retningslinjerne i råstofplanen er båret af saglige hensyn i overensstemmelse med råstoflovens § 3".

Forholdene i klagen vedrørende det konkrete område ved Ammendrup er således ikke blevet efterprøvet. Regionen har taget miljø- og fødevareklagenævnets bemærkninger til retningslinjerne til efterretning i udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2025.

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder, på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven.

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. befolkning, grundvand, natur og landskabsværdier.
Regionen anerkender at der kan være gener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.
Derudover arbejder Region Hovedstaden for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Taget til orientering. Miljøvurderingen for B1 Ammendrup og Ammendrup Udvidelse har påvist væsentlig påvirkning på følgende miljøparametre:

Bilag IV-arter

§ 3 beskyttet natur

Gener for befolkningen

Grundvand

Beskyttede diger

For alle miljøparametrene er der i miljøvurderingen foreslået afværgeforanstaltninger, som kan afværge den væsentlige påvirkning.

Regionen har derfor besluttet, at områderne udlægges som graveområde i Råstofplan 2025, idet at områderne indeholder en erhvervsmæssig interessant råstofressource samtidigt med, at hensyn til miljøet kan sikres gennem implementering af afværgeforanstaltninger.

Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. Det omtalte trafikale anlæg beskrives som igangsat og vil derfor blive respekteret, hvis der på et tidspunkt foreligger en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding. Desuden vil Gribskov Kommune ifm. samordningen og høringsprocessen, tilknyttet en evt. råstofansøgning, have mulighed for at komme med bemærkninger ift. det trafikale anlæg.

Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. Først i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding kan regionen endeligt vurdere trafikbelastningen.

I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til miljøvurderingsloven. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel tilladelse til råstofindvinding og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Såfremt der i forbindelse med en eventuel indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er der mulighed for at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Regionen har ikke kompetence til at opstille trafikmæssige begrænsninger. Det er kommunernes eller politiets myndighedsområde. Først i forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding kan regionen endeligt vurdere trafikbelastningen. I forbindelse med en evt. udpegning til råstofgraveområde vil forhold om trafik indgå i miljøvurderingen.

I forbindelse med ansøgninger om råstofindvinding skal regionen vurdere trafikbelastningen i henhold til miljøvurderingsloven. Trafikken kan på baggrund heraf til en vis grad reguleres indirekte via begrænsning i åbningstider, hvilket fastsættes ved meddelelse af en eventuel tilladelse til råstofindvinding og maksimal årlig indvindingsmængde. Regionen vil meget gerne indgå i dialog med de kompetente myndigheder om fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige trafikafvikling i området. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende. Det er kommunens ansvar, at vedligeholde kommunens veje, så både kommunens virksomheder og beboere kan benytte vejen på forsvarlig vis og kommunen vil derfor være involveret i den konkrete tilladelse til råstofindvinding som vejmyndighed.

Det er regionens vurdering, at der ikke er en væsentlig påvirkning i forhold til trafik i forbindelse med en potentiel indvinding ved B1 Ammendrup Udvidelsen. Området vil blive en udvidelse til den eksisterende råstofgrav i graveområdet og trafikmængden vil derfor ikke øges væsentligt.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven.

Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere forholder regionen sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af hovedstadsområdet. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Regionen anerkender, at råstofindvinding kan medføre en påvirkning af ejendomsværdien for de boliger, som ligger i umiddelbar nærhed af en aktiv råstofgrav. Regionen undersøger ikke dette forhold yderligere, dels fordi en kvantificering af et sådant værditab ville være behæftet med store usikkerheder, og man ville vanskeligt kunne fæste lid til en vurdering på baggrund heraf. Endvidere skal regionen forholde sig til forholdet ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af de forudsætninger for fortsat udvikling af regionen, som har en vis omkostning for snæver kreds af regionens borgere. Regionen tilstræber, at råstofgraveområder afsluttes løbende, således at påvirkningen for de omkringboende begrænses tidsmæssigt, samt at områderne efterbehandles til formål, som kan komme lokalsamfundet til gavn. Regionens afvejning i forbindelse med udpegning af graveområder må således ikke tage hensyn til ejendomspriser.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde. 

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. 

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Region Hovedstaden udlagde med Råstofplan 2016 forslag til udvidelse af graveområde B1 Ammendrup. Desværre blev Råstofplan 2016/2020 ophævet og hjemvist til fornyet behandling af miljø- og fødevareklagenævnet. Regionen er i gang med den fornyede behandling af den hjemviste råstofplan og har slået denne proces sammen med udarbejdelse af en ny råstofplan. Det er beklageligt, at denne proces har medført uklarhed om områdets status. Men den aktuelle proces er en del af genbehandlingen af den hjemsendte Råstofplan 2016/2020.
Når råstofplanen er endeligt vedtaget, kan der forventes tilladelse til råstofindvinding indenfor de i planen udlagte graveområder på nærmere fastsatte vilkår. Der kan kun ansøges om tilladelse til råstofindvinding, hvis lodsejeren giver sit samtykke og laver en aftale med en råstofindvinder. Det er dermed markedskræfterne og det private initiativ, der afgør, hvor der ansøges. Regionen har derfor ikke indflydelse på, hvornår der ansøges om tilladelse indenfor konkrete områder.

En tilladelse til råstofindvinding gives for 10 år, men hvis råstofressourcen ikke er udnyttet inden for denne periode kan der gives en ny tilladelse.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Råstofindvinding i sig selv forventes derfor ikke at medføre oversvømmelse lokalt, omvendt er regionen mere optaget af at undgå at dræne moser når gravesøer etableres. Vi har i de senere år set en gradvis stigning af grundvandet grundet de øgede regnmængder, som tilskrives klimaforandringer, det er en mere sandsynlig forklaring på mosens høje vandstand.

En stor del af Region Hovedstadens areal er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Indvinding af råstoffer er ikke uforenelige med med OSD-udpegninger, da råstofindvinding i sig selv ikke er en forurenende proces.

Region Hovedstaden vurderer, at udpegede områder med grundvands- og drikkevandsinteresser ikke vil være til hinder for udlægning af grave- eller interesseområder inde for disse områder. 

Mht. jeres private vandboring vil der i sagsbehandlingen af en konkret ansøgning igen laves en miljøvurdering og i vilkårene for gravning tages hensyn til at der ikke graves helt til skel, at der efterlades skrænter ind mod skel og på den måde vil en evt. gravesø være i en afstand hvor jeres brønd ikke påvirkes. 

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Dette svar vedrører nabogener ved råstofindvinding, mens der henvises til andre svar vedrørende oversvømmelser, påvirkning af privat vandboring, trafikale forhold og landskabsværdier.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier.

Området vil ikke anses for at være rekreativ, da St. Havelse og St Havelse udvidelse er på arealer der i dag anvendes til intensivt landbrug.

I miljøvurdering af det mulige nye graveområde C4 St. Havelse har Region Hovedstaden vurderet at indvinding af råstoffer vil have en væsentlig påvirkning af miljøparametrene bilag IV-arter, grundvand, fortidsminder, og kulturhistoriske værdier (beskyttet diger). 

For alle miljøparametrene er der i miljøvurderingen foreslået afværgeforanstaltninger, som kan afværge denne væsentlige påvirkning. 

Det betyder, at området udlægges med en række forudsætninger som, at hensynet til bilag IV-arter, grundvandsforekomster, områdets potentielle arkæologiske værdier og området kulturhistoriske værdier skal iagttages ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. 

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke overstående miljøparametre. Regionen kan på baggrund af denne vurdering stille vilkår der sikre at miljøparametrene ikke påvirkes væsentligt. 

Når et område bliver udpeget i en råstofplan laves en foreløbig miljøundersøgelse på basis af de informationer der er tilgængelige på tidspunktet.

Hvis der senere, når området er udlagt i planen, bliver ansøgt om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer, laves der en ny vurdering baseret på de konkrete planer som indvinder har, fx ansøges der ikke altid på det fulde areal, som er udlagt i planen.

I denne proces vil alle de parametre i nævner i jeres høringssvar blive genbesøgt og tilladelsen vil have vilkår som tager hensyn til disse. I denne proces vil der igen være en høring og klageadgang.

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Region Hovedstadens planadministration tager den ny viden ifht. vurdering af bilag IV arter i udlagte graveområde D2 Sundbylille til efterretning og opdaterer miljøvurderingen i Sammenfattende redegørelse for miljøhensyn - Råstofplan 2025. Med notatet fra Profus som baggrundsrapport foretages de nødvendige ændringer i planen. Habitatområdet for spidssnudet frø, som er kortlagt i det nuværende tilladelsesområde var fejlbehæftet og er indskrænket i henhold til notat fra Profus af 19. juni 2025. Vi noterer os, at Amphi Consult, som udarbejdede rapport om bilag IV arter til miljørapporten for forslag til Råstofplan 2025, er enige i den nye vurdering.

Det er kommunen der behandler byggesager og udsteder byggetilladelser for nybyggeri, ombygninger og tilbygninger. Regionen har derfor ikke indsigt eller viden om pågældende sag og kan ikke udtale sig derom. 

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel tilladelse til råstofindvinding vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Hele det mulige nye graveområde D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde for nitrat. Området ligger ligeledes inden for indvindingsoplandet til Femhøj Vandværk. 

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). 

Hensynet til grundvandsforekomsten skal iagttages ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Risikoen for frigivelse af sulfat, arsen og nikkel mv. iagttages af regionen ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding under grundvandspejl. Ved råstofindvinding under grundvandsspejl skal der ved det konkrete indvindingsprojekt tages stilling til, om der skal foretages undersøgelser/og eller stilles vilkår for at hindre mobilisering af stoffer til grundvandet. Dette gøres for at varetage beskyttelse af vandforsyningsinteresser og miljøbeskyttelse. 

Det er rigtigt, at der er registreret et fredet fortidsminde inden for det mulige nye graveområde D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse. Der kan derudover også være skjulte fortidsminder inden for området. Området udlægges derfor med en forudsætning om, at der i tilladelse til råstofindvinding for området, stilles vilkår om, at der enten indgås aftale med det ansvarshavende museum om arkæologisk forundersøgelse, eller at museet orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, så museet har mulighed for at overvåge arbejdet.

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Regionen anerkender, at der kan være gener ifm. at være nabo til råstofindvinding. 

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne.

De enkelte punkter i høringssvaret er besvaret under de uddybede forhold.  

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9: "Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse."

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. Hvis ved den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med råstoftilladelsen, opfordres man til at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse til råstofindvinding, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af det mulige graveområde D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er rigtigt, at miljøvurdering af naturtyper beskyttet af § 3 i danske naturbeskyttelseslov, er foretaget på baggrund af kommunernes registreringer, da kommunerne er den ansvarlige myndighed. Det gør man, da situationen, hvor den konkrete håndtering af § 3 natur kan være vanskelig at vurdere i den overordnede råstofplanlægning, da de helt konkrete påvirkningsfaktorer er ukendte. Det skyldes, at der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen og at de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Regionen vil ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttage forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Regionen vurderer, at ændret hydrologiske forhold for søen og moseområderne beliggende nord for for det nordlige delområde Lyngerup Udvidelse (markeret som område 1 og område 2 i miljøvurdering af D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse), at være uden betydning, da risikoen for grundvandssænkning uden for delområdet som følge af råstofindvinding, vurderes at være begrænset til nogle få cm og med begrænset udbredelse. 

Regionen vil ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttage forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om vilkår, der sikrer at disse ikke påvirkes. Det kan være vilkår om graveafstand, graveintensitet mm., medmindre der søges dispensation for naturbeskyttelsesloven. 

Som det fremgår af miljøvurderingen af D4 Lyngerup og Lyngerup udvidelse er der i de senere år registreret flere, tidligere artsfund af Bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Regionen vurderer, at hverken D4 Lyngerup eller Lyngerup Udvidelse indeholder egnende levesteder, herunder yngle-, raste-, eller fourageringshabitater for padderne i området, da graveområderne primært består af landbrugsarealer og sandede/grusede områder uden vandhuller. Region Hovedstaden vurderer, at hensynet til Bilag IV-arter skal iagttages ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. Der kan stilles vilkår om undersøgelser eller afværgeforanstaltninger om nærmere bestemte arter, hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, af hensyn til artens beskyttelse. Dette kan f.eks. være midlertidigt paddehegn ved vurderede leversteder. 

Graveområder udlægges der, hvor der er tilgængelige råstoffer og efter afvejning efter § 3 i råstofloven.

Hele Danmarks areal er et resultat af landskabsdannelsen under den seneste istid, der sluttede for knapt 12.000 år siden. Istidens gletsjere og smeltevandsfloder har aflejret og sorteret ler, sand, grus og sten på forskellige måder. Det betyder, at de aflejringer, vi vurderer som råstoffer, ikke er jævnt fordelt over landet, men kun er tilgængelige i afgrænsede områder, hvor de forekommer naturligt.

Igennem tiden har man inden for Region Hovedstadens nuværende afgrænsning udnyttet de lettest tilgængelige råstofressourcer først. F.eks har der været stor indvindingsaktivitet i kommuner som Høje Taastrup og Allerød. Men disse ressourcer er tæt på at være færdigudnyttede.

Disse forhold betyder, at der nu er andre kommuner, der oplever at have mange grave- og interesseområder, mens nogle kommuner ingen har. Det betyder desværre også at nogle grave- eller interesseområder kan ligge tæt på bebyggelse, natur, landskabelige værdier mm.

Gennem miljøvurdering af grave- og interesseområder afvejes forholdet mellem råstofressourcen og miljøhensyn. På baggrund heraf, vurderer regionen om et område skal udlægges til grave- eller interesseområde.

Region Hovedstaden har estimeret ressourcen for D4 Lyngerup og Lyngerup Udvidelse ved at kombinere data fra boringer og målinger af ressource-kvaliteten (kornstørrelsesanalyser). Egentlige målinger er suppleret med estimater ud fra kendt viden. Det samlede volumen er beregnet ved kombinere med boringsoplysninger i kote-intervaller ned gennem den forventede ressource. Estimering af kornstørrelsesfordelingen og volumenberegningen er foretaget ved hjælp af et særligt udviklet beregningsværktøj, der er en databasseret metode. Som alle estimater og beregninger kan et vis usikkerhedsinterval forventes.

Det er korrekt, at kortet, der viser placeringen af profillinje og boringer, i afsnittet om den geologiske beskrivelse af graveområdet, har en forkert afgrænsning af graveområdet. Den rette afgrænsning af graveområdet fremgår af figur 1 "Oversigtskort for graveområdet D4 Lyngerup og det foreslåede graveområde Lyngerup udvidelse".

Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Region Hovedstaden hensynet til beskyttet natur, bilag IV-arter, grundvandsforekomster, herunder risikoen for frigivelse af sulfat, arnes og nikkel mv., samt de potentielle og kumulative miljømæssige hensyn i form af f.eks. støj og støv. 

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag. 

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. Ved en konkret ansøgning om råstofindvinding vil regionen se på muligheden for at indpasse et evt. vejanlæg inden for graveområdet. Det skal bemærkes, at Frederikssund Kommune I forbindelse med samordningen og høringsprocessen under behandlingen af en konkret råstofansøgning, vil have mulighed for at komme med bemærkninger ift. det planlagte vejanlæg.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

En udvidelse af et graveområde medfører ikke i sig selv øget påvirkning i form af støv, støj og vibrationer. Påvirkning af støv, støj og vibrationer hænger i høj grad sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke størrelsen på graveområdets areal. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en øget påvirkning, da råstofindvindingen foregår over længere tid som følge af den arealmæssige udvidelse. 

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelserne omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven. 

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelse til råstofindvindingen blive stillet vilkår omkring støv og støj. Generelt hjælper det på støj og støv at en råstofgrav hurtigt bevæger sig under terræn og dermed naturligt er afskærmet fra omgivelserne, i forhold til støvgenerne du beskriver ved landbrugets arbejde på overfladen.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i tilladelse til råstofindvindingen omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i tilladelse til råstofindvinding og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i tilladelse til råstofindvinding og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen anerkender at der kan vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9: "Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse."

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. Hvis ved den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med råstoftilladelsen, opfordres man til at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Beboere skal selv fotografere deres huse, hvis de ønsker at have dette som bevis.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelserne omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Hvis man oplever at de vilkår angående støv og støj, som fremgår af tilladelsen ikke overholdes kan man henvende sig til Region Hovedstaden.

Sætningsskader:

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

Region Hovedstaden fastsætter som standard vilkår i tilladelser til råstofindvinding om at sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier for vibrationer. Hvis ved den aktuelle indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med råstoftilladelsen, opfordres man til at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen.

Støj og Støv:

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Trafik:

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Luftforurening:

Råstofindvinding vurderes ikke at give ikke anledning til væsentlig luftforurening. Transport af råstoffer fra graveområder kan medfører en øget emission i form af partikler og NOx. Påvirkningen vurderes at være lokal, og da transporten primært foregår i åbent land, hvor der vil ske en opblanding og dermed stor fortynding af de udledte stoffer, vurderes påvirkningen at være begrænset og ikke væsentlig.

Regionen anerkender at der kan være støj og vibrationsgener for de nærmeste naboer til en råstofgrav. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

En udvidelse af et graveområde medfører ikke i sig selv øget påvirkning i form af støv, støj og vibrationer. Påvirkning af støv, støj og vibrationer hænger i høj grad sammen med, hvor store mængder råstoffer, der bliver gravet og ikke størrelsen på graveområdets areal. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en øget påvirkning, da råstofindvindingen foregår over længere tid som følge af den arealmæssige udvidelse.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning som f.eks. støjvolde samt blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelserne omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og såfremt det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen anerkender at det kan vække bekymring for ens nærområde at et område udlægges til råstofindvinding.

Region Hovedstaden udlægger ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er omfattet af Natura 2000, da det er i strid med gældende lovgivning. Det skal altid vurderes, hvorvidt et projekt eller en plan kan medføre indirekte påvirkning af et Natura 2000-områdes integritet, habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Regionen har hvad angår forslaget til Kyndby og Kyndby udvidelse vurderet, at udlægning hverken i sig selv eller sammen med andre projekter eller planer og programmer vil kunne påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder. I forbindelse med en kommende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal Regionen tage stilling til, hvorvidt det konkrete projekt kan påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde. 

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet. 

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål. 

Hele graveområdet D6 Kyndby og Kyndby Udvidelse ligger inden for et område som er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen  2021-2033 for Frederiksund Kommune. Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige og kulturhistoriske værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at påvirkningen vil være mindre til moderat. For at sikre de landskabelige og kulturhistoriske værdier tilskæres området Kyndby Udvidelse mod nord, således at dele af området forkastes. Det vurderes ligeledes at strukturerne fra udskiftningslandskabet stadig vil være synlige i landskabet og derved vil en del af den karakterstærke stjerneudskiftning stadig kunne ses. Regionen anerkender dog at det visuelle udtryk af landskabet vil være ændret. 

Region Hovedstaden udlægger ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er omfattet af Natura 2000, da det er i strid med gældende lovgivning. Det skal altid vurderes, hvorvidt et projekt eller en plan kan medføre indirekte påvirkning af et Natura 2000-områdes integritet, habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Regionen har hvad angår forslaget til Kyndby vurderet, at udlægning hverken i sig selv eller sammen med andre projekter eller planer og programmer vil kunne påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder. 

I forbindelse med en eventuel kommende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen tage stilling til, hvorvidt det konkrete projekt kan påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabs værdier.

Det er Region Hovedstadens opgave at sørge for at der er tilstrækkelige råstoffer til bygge- og anlægsarbejder. 
Region Hovedstaden har ikke profit af at udlægge graveområder.
Når et område er udlagt i planen kan en indvinder søge om tilladelse til råstofindvinding for profit. I tilladelsesprocessen vil der igen blive taget stilling til hvordan gravningen, inden for råstofloven, kan foregå under størst mulig hensyntagen til omgivelserne.

Graveområder udlægges der, hvor der er tilgængelige råstoffer og efter afvejning efter §3 i råstofloven.

Hele Danmarks areal er et resultat af landskabsdannelsen under den seneste istid, der sluttede for knapt 12.000 år siden. Istidens gletsjere og smeltevandsfloder har aflejret og sorteret ler, sand, grus og sten på forskellige måder. Det betyder, at de aflejringer, vi vurderer som råstoffer, ikke er jævnt fordelt over landet, men kun er tilgængelige i afgrænsede områder, hvor de forekommer naturligt.

Igennem tiden har man inden for Region Hovedstadens nuværende afgrænsning udnyttet de lettest tilgængelige råstofressourcer først. F.eks har der været stor indvindingsaktivitet i kommuner som Høje Taastrup og Allerød. Men disse ressourcer er tæt på at være færdigudnyttede.

Disse forhold betyder, at der nu er andre kommuner, der oplever at have mange grave- og interesseområder, mens nogle kommuner ingen har. Det betyder desværre også at nogle grave- eller interesseområder kan ligge tæt på bebyggelse, natur, landskabelige værdier mm. som det er tilfældet i graveområderne D6 Kyndby og Kyndby Udvidelse.

Gennem miljøvurdering af grave- og interesseområder afvejes forholdet mellem råstofressourcen og miljøhensyn. På baggrund heraf, vurderer Regionen om et område skal udlægges til grave- eller interesseområde.

Taget til orientering.

Regionen anerkender, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en råstofgrav.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvinder og lokalsamfund, del gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i tilladelserne til råstofindvinding.

Miljøvurdering af råstofplanen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn på et tidligt stadie i planlægningsprocessen. Miljøvurdering af Råstofplan 2025, samt miljøvurdering af de enkelte grave- eller interesseområder omfatter således en vurdering af sandsynlige, væsentlige miljøpåvirkning på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven, ved gennemførelse af råstofplanen. 

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at Regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse, og på den anden side tage hensyn til de forskellige miljøparametre som f.eks. beskyttet natur, befolkning, grundvand, landskab mv. 

De enkelte punkter i høringssvaret er besvaret under de uddybede forhold. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en tilladelse til råstofindvinding. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Det er ikke Regionen der er myndighed på trafikale forhold. Regionen har derfor ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende.

Det er i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler, at trafikale forhold beskrives som en miljøpåvirkning i miljørapporten, hvis det i afgrænsningen af miljøvurderingen vurderes nødvendigt. I forbindelse med vedtagelse af en ny råstofplan skal Region Hovedstaden dermed inddrage oplysninger om trafikale miljøpåvirkninger i miljørapporten, hvis regionen vurderer, at trafik som følge af råstofplanen udgør en sandsynlig væsentlig indvirkning.

Råstofplanen i sig selv er udarbejdet i henhold til råstofloven, og trafikale forhold er ikke nævnt i § 3 i råstofloven som et hensyn, der skal varetages. Derfor kan regionen ikke opstille særlige forudsætninger, der skal varetage hensynet til trafikale forhold, da regionen herved ville iagttage usaglige hensyn efter råstofloven.

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at trafik til/fra råstofgrave kan være forbundet med gener for de omkringboende. Al trafik for graveområdet D6 Kyndby og Kyndby Udvidelse vil skulle køre langs Kyndbyvej, som i dag allerede anvendes til kørsel af råstoffer fra graveområdet D6 Kyndby. 
Regionen har vurderet miljøhensynet trafikbelastning som myndighed efter miljøvurderingsloven i forbindelse med miljøvurdering af graveområde D6 Kyndby og Kyndby Udvidelse. 

Regionen vurderer, at der vil være en væsentlig påvirkning af trafikafvikling/belastning nær graveområdet D6 Kyndby. 

Ved en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding vurderer Regionen igen på trafikafvikling/belastning. Regionen forholder sig til påvirkningen som følge af ændringen fra de eksisterende forhold og til en situation, hvor der foregår øget transport af råstoffer.

Regionen har ikke hjemmel til at opstille vilkår for trafikafvikling (og dermed afværgeforanstaltninger). En endelig stillingtagende til afværgeforanstaltninger fastlægges derfor i en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i samordning med rette myndighed.

Regionen kan på baggrund heraf til en vis grad regulere trafikken indirekte ved at begrænse råstofgravens åbningstider og den maksimale årlige indvindingsmængde, hvilket fastsættes ved meddelelse af en råstoftilladelse. Regionen vil gerne i dialog med de kompetente myndigheder fastlægge den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken til og fra råstofgraven. 

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Regionerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af råstoffer ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve indvindingen.

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Regionen anerkender, at der kan forekomme fald i ejendomsværdierne på ejendomme tæt på et råstofgraveområde.

I miljørapporten skal der foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

I forbindelse med de konkrete tilladelser til råstofindvinding har regionen fokus på at reducere gener for de omkringboende, at råstofindvindingen gennemføres så hurtigt som muligt og at der sker løbende efterbehandling af arealerne, der derved kan få ny samfundsværdi. På den måde forsøger regionen også at reducere tidsrummet med lavere ejendomspriser. Visse steder vil man efter endt råstofindvinding opleve øgede ejendomspriser, da der ofte efterlades søer og naturarealer på de efterbehandlede arealer.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.
I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Region Hovedstaden har en hel hjemmeside med inspiration til efterbehandling til natur, inkluderende hele udgivelser om græssende dyr.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Der har været meget fokus på ikke at efterlade stejle skrænter og at muldjorden skal spredes over området efter endt gravning. Der er bevægelser mod en forståelse af den unikke mulighed for netop at bevare det næringsfattige miljø og muligheden for at bevare skrænter, men det er ikke altid let at nå til enighed om dette blandt de involverede parter i planen. Her kan aktører som DN muligvis være ambassadører for en holdningsændring.

Region Hovedstaden har i forbindelse med et stort efterlivs projekt fået udarbejdet et notat om netop naturforvaltning med græssende dyr med biodiversitet som det primære formål og kødproduktion som et biprodukt. Det er altså en dagsorden som vi understøtter og forsøger at inspirere til.

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen.

Region Hovedstaden er enig i, at der fremadrettet bør være endnu mere fokus på tidlig inddragelse af lodsejere, indvindere, kommuner og andre relevante aktører. Derfor har regionen igangsat projektet 'Fremme af natur og samfundsværdi i råstofgrave'. Projektet har givet nye indsigter, viden og konkrete værktøjer til hvordan regionen fremadrettet kan gribe tidlig inddragelse an. Dette beskrives også i Forslag til Råstofplan 2025 under afsnittet 'Arealinteresser og efterbehandling'. 

Samtidig har regionen, i sin fastlæggelse af processen for Råstofplan 2025 afvejet hensynet mellem bredere og tidligere borgerinddragelse op imod hensynet til ikke at forstyrre og bekymre flere borgere end nødvendigt. Det er en langvarig proces, og jo længere tid man som borger befinder sig i en uafklaret situation, jo sværere kan det opleves. 

Hvad gravesøerne anvendes til efter endt gravning er ikke regionens myndighed. De fleste gravesøer vil falde under naturbeskyttelseslovens §3, da de har et vandspejl over 100 m2. §3 natur er kommunens myndighed. I praksis betyder det at søen vil være beskyttet så snart gravningen ophører og med hensyn til udsætning af dyr vil det i så fald være efter §31 i naturbeskyttelsesloven.

Tak for jeres høringssvar.

Regionen er opmærksom på tilstedeværelsen af eltransmissionsnet i de fire graveområder Stærkende, Kvistgård Udvidelse, D6 Kyndby og Krogstrup. Af forudsætningerne for Kvistgård Udvidelse og D6 Kyndby graveområder i forslag til Råstofplan 2025 lyder det; "Hensynet til tilstedeværende eller planlagt infrastrukturanlæg (f.eks. højspændingsledninger og gasledninger) i området skal iagttages ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. Der skal om nødvendigt rettes henvendelse til ejeren af infrastrukturanlægget, og tages højde for servitutter og andre eventuelle restriktioner i forhold til infrastrukturanlægget".

Vi vil sørge for, at forudsætningen også fremgår af Krogstrup graveområde og Stærkende interesseområde i den endelige plan.

Energinet Eltransmission vil blive inddraget i en indledende samordning i forbindelse med en ansøgning om et konkret graveprojekt i området. I en tilladelse til råstofindvinding vil kravene til graveafstand og sikkerhed skrives ind i tilladelsen og der bliver ført tilsyn med at de respekteres.

Regionen vil også gøre indvinder opmærksom på dispensationen og indhentning af arbejdsinstruktion.

Vi sætter pris på den gode dialog også fremadrettet.

Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. 

Se også svar vedr. regionens arbejde med tidlig inddragelse af kommune og andre aktører, for at videst muligt at sikre synergi på tværs af planlægning, interesser og ønsker. 

Regionen skal udføre en samlet afvejning af forsyningen med råstoffer i Region Hovedstaden, herunder udpege graveområder, hvor der kan søges om tilladelse samt udpege interesseområder, hvor der er en formodning om, at der er en råstofressource af erhvervsmæssig interesse.

Formålet med udpegningen af interesseområderne er at sikre, at der ikke gennemføres projekter eller vedtages planer for området, som kan forhindre en eventuelt fremtidig udnyttelse af råstofferne.

Udpegningen af interesseområdet er derfor ikke ensbetydende med at der vil blive etableret en grusgrav i området. Før dette kan ske skal området udpeges til graveområde i en kommende Råstofplan.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er fredede, omfattet af Natura 2000 eller udlagt til byudvikling. I forbindelse med en evt. fremtidig udlægning til graveområde vil forhold omkring natur, landskab, trafik, støv, og støj indgå i miljøvurderingen.

Desuden kan nævnes, at planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. 

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

En stor del af Region Hovedstadens areal er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Indvinding af råstoffer er ikke uforenelige med OSD-udpegninger, da råstofindvinding i sig selv ikke er en forurenende aktivitet.

Region Hovedstaden vurderer, at udpegede områder med grundvands- og drikkevandsinteresser ikke vil være til hinder for udlægning af grave- eller interesseområder inden for disse områder.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Råstofindvinding under grundvandsspejl vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Regionen forholdet omkring grundvandssænkning baseret på forventede ændringer i vandspejlsniveau, og geotekniske forhold i og omkring graveområdet. Regionen stiller vilkår om, at der ikke må ske en påvirkning af grundvandet. 

Se også tidligere svar vedr. grundvand.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Af råstofplanens overordnede retningslinjer for indvinding af råstoffer fremgår det af retningslinje nr. 7: ”Der kan som hovedregel ikke meddeles tilladelse til råstofindvinding inden for udlagte BNBO’er (Borings Nære Beskyttelses Områder) medmindre ansøger kan dokumentere, at råstofindvinding kan foregå uden risiko for grundvandskvaliteten”. Hvis en vandforsyning etablerer en drikkevandsboring, som medfører at en del af eller hele BNBO'et kommer til at ligge inden for graveområdet, vil retningslinjen træde i kraft.

En stor del af Region Hovedstadens areal er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Indvinding af råstoffer er ikke uforenelige med med OSD-udpegninger, da råstofindvinding i sig selv ikke er en forurenende proces.

Region Hovedstaden vurderer, at udpegede områder med grundvands- og drikkevandsinteresser ikke vil være til hinder for udlægning af grave- eller interesseområder inde for disse områder.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Med hensyn til retningslinjen ang. tilkørsel af jord er det nederst i retningslinje 6: "Ved udarbejdelse af efterbehandlingsplaner kan der ikke forudsættes tilførsel af udefrakommende jord til råstofgraven, medmindre der foreligger en dispensation fra forbuddet i jordforureningslovens § 52".

Denne retningslinje tager udgangspunkt i råstofloven og kan ikke slettes. Det skal dog understreges, at Region Hovedstaden håndhæver denne lovgivning og at der kun I yderst sjældne tilfælde ved meget særlige geologiske forhold gives dispensation.

Der må i henhold til jordforureningslovens § 52 som udgangspunkt ikke tilføres jord udefra til råstofgrave, da det kan medføre forurening af grundvandet. Råstofgrave vil derfor som udgangspunkt ikke blive fyldt op til terræn og udjævnet til tidligere terrænniveau.

Råstofgravene er blandt de relativt få steder herhjemme, hvor ny og artsrig natur kan opstå uden brug af drastiske midler. Færdiggravede råstofgrave har et meget højt potentiale for at udvikle spændende natur, da sådanne områder med blottet grus, stejle skråninger og lav næringsstofbelastning er en sjældenhed i en dansk kontekst. 

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Med hensyn til retningslinje 12 - Efterbehandling ved indvinding under grundvandsspejl står der, at efterbehandling af hældninger under grundvandsspejl med råjord kan ikke gennemføres uden særskilt godkendelse fra regionen og forudsætter, at ansøger dokumenterer, at det ikke vil påvirke grundvandskvaliteten. Her menes ikke råjord tilført udefra. Råstofgrave efterbehandles typisk med den overjord, der er rømmet af og som ligger i oplag på ejendommen. Retningslinjen angiver, at der ikke må efterbehandles med denne jord under grundvandsspejlet, da der er risiko for at skadelige stoffer opløses fra jorden og spreder sig til grundvandet.

Der må i henhold til jordforureningslovens § 52 som udgangspunkt ikke tilføres jord udefra til råstofgrave, da det kan medføre forurening af grundvandet. Regionen administrerer denne bestemmelse i jordforureningsloven, og fordi der er drikkevandsinteresser i store dele af regionen, forvaltes bestemmelsen særdeles restriktivt.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til råstofindvinding i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel tilladelse til råstofindvinding vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Region Hovedstaden har for graveområdet fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke beskyttede naturtyper. Af vurderingen fremgår det, at der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af våde naturtyper ved råstofindvinding.

Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning. Staten fører tilsyn med at planen ikke strider mod Statens interesser i planlægningen.

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder, på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven, herunder grundvand og beskyttet natur. 

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. vandforsyning, beskyttet natur og landskabsværdier.

Tak for jeres høringssvar.

Tilladelser til andre aktiviteter end råstofgravning i råstofgrave er kommunens myndighed og ikke et forhold Regionen har hjemmel til at udstede forbud imod.

Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager Regionen forholdet omkring grundvandssænkning baseret på forventede ændringer i vandspejlsniveau, og geotekniske forhold i og omkring graveområdet. Regionen stiller vilkår om at der ikke må ske en påvirkning af grundvandsspejlet.
Se også svar vedr. drikkevand. 

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding.Regionen sætter som vilkår i tilladelsen til råstofindvinding krav til hvordan tanke, materiel, olieprodukter mv. skal opbevares, håndteres, og inspiceres. Såfremt der skulle forekomme en spildhændelse sørges der for øjeblikkeligt at opsuge evt. fri fase, hvorefter der afgraves til forureningen vurderes oprenset. Herefter udtages der de nødvendige afgrænsende jordprøver til dokumentation for oprensningen i sin helhed. Den olieforurenede jord bortskaffes til godkendt modtager.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Råstofindvinding, såvel over som under grundvandsspejlet, vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet, da råstofgravning i sig selv ikke er en forurenende aktivitet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring råstofgraven.

Det følger af vandområdeplanerne, at der ikke må gennemføres tiltag, som kan føre til forringelse af grundvandskvaliteten. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområder, skal det sikres, at tilladelsen er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8 (Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Det skal derfor vurderes, om det konkrete indvindingsprojekt direkte eller indirekte kan påvirke tilstand og mulighed for målopfyldelse af en vandforekomst udpeget i den til enhver tid gældende vandområdeplan. Effekter af gravning under grundvandsspejlet er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids indvinding. Dette er også i overensstemmelse med Vandområdeplan 2021-2027.

Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsageligt knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen er stoppet.

Det er derfor afgørende, at der i fremtiden ikke etableres forurenende aktiviteter i færdiggravede råstofgrave. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen kan Region Hovedstaden derfor efter konkret vurdering stille vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet også efter endt råstofindvinding. En eventuel råstoftilladelse vil derudover indeholde vilkår, der skal sikre en beskyttelse af grundvandet i driftsfasen, herunder regulering af maskinel og brændstoftanke. Råstoftilladelserne følges op af tilsyn med råstofindvindingen, hvor der som hovedregel udføres minimum et årligt tilsyn.

Forholdene omkring vandløb, søer og anden våd natur er undersøgt som en del af miljøvurderingen. Miljøvurderingen er beskrevet nærmere i miljørapporten og i det bagvedliggende notat vedrørende muligt påvirkning af beskyttede søer, våde naturtyper og vandløb. 

Region Hovedstaden har vurderet de klimatiske faktorer på planniveau i Forslag til Råstofplan 2025.

Regionen er enig i, at den største påvirkning af CO2-udledning i forbindelse med råstofindvinding er knyttet til transporten. Det er således afstanden mellem indvindings- og anvendelsessted, som har størst betydning. Lokale råstoffer har således en mindre CO2-påvirkning end råstoffer der transporteres fra andre regioner eller fra udlandet. Selve indvindingen og forarbejdningen af råstoffer vil indebære den samme CO2-udledning, uanset, hvor den foregår.

I råstofloven er der krav om, at regionen skal udlægge arealer der kan dække råstofforbruget indenfor regionen de kommende 12 år. Regionen har bestræbt sig på, at udlægge forslag til graveområder tæt på arealer, hvor der forventes et stort råstofforbrug, eksempelvis langs kommende motorvejsstrækninger. 

Det er i dag ikke muligt at indregne råstoffer fra andre regioner ind i den samlede ressourceopgørelse. I forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2016/2020 rejste Region Hovedstaden spørgsmålet om inddragelse af hhv. sekundære materialer, havmaterialer og import fra øvrige regioner i ressourceopgørelsen overfor miljøministeriet.

Af miljøministeriets svar fremgår det, at en beslutning om at finde nødvendige råstoffer uden for regionens areal forudsætter, at det ikke er muligt at skaffe adgang til egnede råstoffer i regionen efter en samlet afvejning af hensynene i § 3. Regionen har ikke for nuværende godtgjort, at det ikke er muligt at skaffe adgang til egnede landindvundne råstoffer i regionen efter en samlet afvejning af hensynene i § 3. Det er derfor ikke muligt at planlægge med, at en del af regionens råstofforbrug af landindvundne materialer dækkes via import. 

I dag genanvendes stort set alt uforurenet bygge- og anlægsaffald. Men byggeaffald kan ikke fuldt ud erstatte indvundne råstoffer, da mængden af byggeaffald er langt mindre end behovet for råstoffer. I dag udgør nedknust byggeaffald kun ca. 4 % af ressourcestrømmen. Desuden kan byggeaffald ikke erstatte alle grove materialer af høj kvalitet som anvendes til f.eks. fremstilling af beton.

Omstillingen til at kunne genanvende flere ressource vil derfor foregå over tid, og i takt med at den teknologiske udvikling medvirker til, at der kan fremstilles nye former for erstatningsmaterialer. 

Der er derudover en bred erkendelse af, at der er et stort uudnyttet potentiale i overskudsjord. Region Hovedstaden har i samarbejde med Region Sjælland fået udarbejde en analyse af jordstrømme i de to regioner samlet. I rapporten anslås det, at potentialet for at anvende overskudsjorden som erstatning for nye råstoffer i Region Hovedstaden er på knapt 1 mio m3 årligt, men idet regionen først forventer, at potentialet indfries indenfor de kommende år, skønnes bidraget konservativt at være på 0,49 mio. m3 årligt over den kommende 12 års periode. 

Region Hovedstaden har vurderet på de klimatiske faktorer på planniveau. 

Den største påvirkning af CO2-udledningen i forbindelse med råstofindvinding er knyttet til transporten. Det er således afstanden mellem indvindings- og anvendelsessted, som har størst betydning. Selve indvindingen og forarbejdningen af råstoffer vil indebære den samme CO2-udledning, uanset, hvor den foregår.

Realiseringen af forslag til Råstofplan 2025 vil dermed medføre et vist udslip af CO2. Men i råstofloven er der krav om, at der skal udlægges råstoffer til 12 års forbrug i den reviderede råstofplan, og regionen har bestræbt sig på, at udlægge forslag til graveområder tæt på anvendelsesstedet. Det vurderes derfor at den samlede påvirkning vil være uvæsentlig, da CO2-udledningen vil være større, hvis råstofferne skal køres til fra andre regioner eller udlandet.

Efterbehandling er de tiltag man laver i en grusgrav når råstofferne er gravet og man gør graven klar til et andet formål. Det er derfor givet at efterbehandlingen skal foregå der hvor der er blevet indvundet råstoffer.

Hvis der i høringssvaret derimod menes forarbejdning af råstofferne, så er den i langt de fleste tilfælde helt minimalt, og begrænser sig som regel til en sortering, som kun giver mening at gøre på stedet.

som besvaret under "Generelt - Menneskers sundhed"  er det meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen arbejder for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Regionen opfordrer alle indvindere til at følge Kodeks for godt naboskab.

Kodeks for godt naboskab ved råstofindvinding definerer nogle spilleregler for sameksistens – fra ansøgning om tilladelse til råstofindvinding til efterbehandlingen er afsluttet. Målet er, at løsningen af de problemer, der opstår, i højere grad kan ske gennem dialog mellem naboer og virksomheder. Med kodeks ved naboer hvad de kan forvente af virksomheden – udover det, der står i tilladelsen til råstofindvinding.

Regionen har også øget fokus på samarbejde mellem de forskellige aktører i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding. Regionen har for nyligt afsluttet et projekt om efterbehandling af råstofgrave. Her indgår en analyse af, hvordan man kan indgå partnerskaber på tværs af offentlige, private og frivillige aktører. Det vil naturligvis altid være under forudsætning af, at lodsejer og indvinder er interesseret i at indgå i et samarbejde, men med analysen er der beskrevet en ramme for den slags samarbejder-.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen har valgt at borgermøder ifm. forslag til råstofplan kun blev afholdt fysisk, da det er regionens erfaring at fysiske møder skaber de bedste rammer for en konstruktiv dialog. 

Regionen er opmærksom på, at ikke alle, der ønskede det, fik plads på informationsmødet i Frederikssund Kommune. Der var oven i købet desværre folk, der havde tilmeldt sig, der ikke mødte op alligevel, så selvom der var fuldt booket op, var der tomme stole. Det er Regionen naturligvis også rigtigt ærgerlige over. Det er vigtigt at understrege, at formålet med mødet var at give borgere og andre interessenter informationer om indholdet i forslag til råstofplan og miljøvurderingen. Formålet var ikke, at man på mødet kunne afgive sit høringssvar.

Regionen har forsøgt på bedst mulig vis, at imødekomme de spørgsmål der måtte være under borgermødet. Med et så stort antal deltagende, vil der altid være nogen der føler de ikke kommer til orde. Derfor har alle borgere også mulighed for at komme med høringssvar til forslag til Råstofplan. 

Efterbehandling sker for det område, hvor råstofferne er indvundet. Efterbehandlingsplanen er en plan for, hvordan arealet skal udformes efter at råstofindvinding er ophørt.  Konkret skal der i forbindelse med, at der meddeles tilladelse til råstofindvinding, foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven. 

Regioner arbejder for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

I forbindelse med Region Hovedstadens behandling af en konkret ansøgning om råstofindvinding inden for graveområderne J4 Kallerup Bakke og J5 Hedeland og Hedeland Udvidelse vil Kroppedal Museum blive hørt om evt. bemærkninger til det ansøgte. Hensynet til arkæologiske værdier vil således blive varetaget i forbindelse med regionens behandling af en konkret råstofansøgning.

Regionen har vurderet på forholdet kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer for de enkelte grave- eller interesseområder i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Region Hovedstaden har gennemgået Slots- og Kulturstyrelsens vedlagte skema, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har detailscreenet alle grave- eller interesseområder og foretaget en vurdering af registrerede kulturarvsinteresser og evt. arealkonflikter.  

I Forslag til Råstofplan 2025, vil hensynet til potentielle arkæologiske værdier, herunder beskyttede diger, fortidsminder,  mv. iagttages ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding. Ved beskyttede sten- og jorddiger, skal det sikres, at indvindingen ikke påvirker digernes tilstand, medmindre der i forbindelse med et konkret indvindingsprojekt søges og opnås dispensation fra museumslovens § 29 a til at bortgrave dele eller et helt dige. Hensynet til beskyttede diger kan f.eks. sikres ved graveafstand til digerne og ved hensyntagen i efterbehandlingen. Endelig stillingtagen til den præcise graveafstand eller andre afværgetiltag fastlægges i forbindelse med et konkret indvindingsprojekt.

Der kan i en tilladelse efter en konkret vurdering stilles krav om, at der skal foretages henvendelse til det lokale museum i forbindelse med meddelelse af en tilladelse til råstofindvinding. Enten for at indgå aftale med museet om en arkæologisk forundersøgelse, eller for at aftale med museet, at de orienteres i rimelig tid og senest 3 uger før afrømning af muld, således at museet har mulighed for at overvåge arbejdet.

Region Hovedstaden værdsætter, at Slots- og Kulturstyrelsen står til rådighed såfremt Regionen har spørgsmål til screeningen og vurderingen af arealinteresser

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Regionerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af råstoffer ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve indvindingen.

I miljørapporten skal der kun foretages en vurdering af den miljømæssige påvirkning af de materielle goder, og ikke af den værdimæssige påvirkning. Det skal således ikke vurderes, om råstofindvindingen vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald, hvor stort et eventuelt værditab, der kan forventes. Regionen antager en overordnet samfundsmæssig betragtning, hvor råstofindvinding er en af forudsætningerne for en fortsat udvikling af hovedstadsområdet, som kun har omkostninger for en snæver kreds af regionens borgere.

Hvis man oplever gener, der går ud over den naboretlige tålegrænse er der mulighed for at søge erstatning hos råstofindvinderen, men der er tale om et privatretligt forhold. Dog er udgangspunktet ved en overskridelse af tålegrænsen, at genen eller begrænsningen skal bringes ned til tålegrænsen.

Det er meget forståeligt, at man kan føle sig sat uden for indflydelse i processer, der angår overordnet planlægning, hvor samfundsmæssige interesser vejes op imod interesser, der er tættere på ens egen hverdag.

Regionen skal i planprocessen gennemføre en række høringer, herunder partshøring af planforslaget og miljørapporten. Høringerne har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for den endelige vedtagelse af råstofplanen. I forbindelse med høringerne kan borgere, interesseorganisationer, andre myndigheder og virksomheder komme med input. Disse input vil ofte give udtryk for modsatrettede interesser, og i sidste ende er det op til regionsrådet at foretage den endelige afvejning af alle de forskelligartede interesser.

Når planen er endeligt vedtaget, og der ansøges om tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder, vil omkringboende, der er part i sagen, blive partshørt om det konkrete projekt.

Efter den endelige vedtagelse af råstofplanen har parter i sagen mulighed for at klage over beslutningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Regionen vurderer, at det ikke er muligt på et videnskabeligt grundlag, at foretage en konkret vurdering af, hvordan råstofplanen påvirker menneskers sundhed, herunder udvikling af stress og angst. Det er meget subjektivt og under indflydelsen af en lang række andre faktorer, og dette er vanskeligt både at kvantificere og kvalificere. Vurderingen af råstofplanens påvirkning af mennesker beror på en vurdering af miljøparametre, såsom støj, vibrationer, luftgener, påvirkning af landskab og friluftsliv, som råstofindvinding i de planlagte graveområder kan medføre.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Region Hovedstaden skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. vandforsyning og landskabsværdier.

Det betyder også, at nogle områder er udtaget (forkastet) i Forslag til Råstofplan 2025. Det er f.eks. Gerlev Vest og Gerlev Nord i det, at det ikke er muligt at afværge en væsentlig påvirkning af rekreative interesser. Regionen har derfor besluttet, at området forkastes og derfor ikke indgår som grave- eller interesseområde i Råstofplan 2025, efter en konkret samlet afvejning af de hensyn, der er nævnt i § 3 i råstofloven, og idet det vurderes, at de øvrige udlagte områder indeholder tilstrækkelige råstoffer til at opfylde lovens krav om råstofforsyning på mindst 12 år.

De øvrige forhold i høringssvaret er besvaret under de uddybede emner. 

Det nævnte antal af gennemsnitlige daglige lastbilkørsler på mellem 100 og 300 per dag, er ikke retvisende for råstofgravene i Region Hovedstaden, her er antallet lavere. På regionens hjemmeside er tilladelser til råstofindvinding for aktive råstofgrave i regionen offentligt tilgængelige. I VVM-screeningen fremgår antal lastbilkørsler for den pågældende råstofgrav. 

Se i øvrigt svar vedr. trafikale forhold, og støv- og støjgener. 

Se tidligere svar ang. trafikale forhold

Der stilles altid krav om støvbekæmpelse i en tilladelse til råstofindvinding, ligesom der foretages vurdering af støjpåvirkningen og oftest krav om etablering af støjvolde. Grusgravene har også altid fastlagte åbningstider.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Regionen er enig i, råstofindvinding inden for det planlagte graveområde kan medføre væsentlige og langvarige gener for beboere i nærområdet, særligt for rækken af beboelser, der ligger direkte ud til graveområdet.

En tilladelse til råstofindvinding gives for 10 år, men hvis råstofressourcen ikke er udnyttet inden for denne periode kan der gives en ny tilladelse. Derfor har regionen udarbejdet retningslinje 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen, der skal sikre, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse.

Formålet med retningslinjen er, at denne påvirkning af befolkningen begrænses mest muligt tidsmæssigt. Inden for nærhedszonen på 100 m skal al indvindingsaktivitet inkl. efterbehandling foregå inden for en afkortet tidsperiode, maks. 2 år, som fastsættes i den konkrete tilladelse, og indvindingsaktiviteten må kun påbegyndes efter særskilt orientering til regionen, som vil føre tilsyn med, at aktiviteten i nærhedszonen afsluttes i overensstemmelse med den fastsatte tidsbegrænsning. Der tages i sagsbehandlingen hensyn til, at der kan være behov for et større åbent areal ad gangen inden for det samlede tilladelsesområde til oplag af de materialer, som indvindes inden for nærhedszonen.

Regionen anerkender at støv og støj fra indvinding kan have en påvirkning af naboer til råstofindvinding.

Regionen fastsætter vilkår i tilladelser til råstofindvinding om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støv og støj. Grænseværdierne er fastsat med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssige effekter som følge af aktiviteten.

Der vil i forbindelse med en evt. ansøgning om indvinding blive taget stilling til afskærmning, som f.eks. støjvolde, samt i tilladelsen blive stillet vilkår omkring støv og støj.

Vejledende grænseværdier for støv er fastsat i bekendtgørelse nr. 1472 fra den 12. december 2017 ”Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten”. Vilkår i råstoftilladelser omfatter typisk etablering af støv- og støjvolde, krav om vanding af interne køreveje og oplag, og hvis det vurderes nødvendigt, kan regionen stille vilkår om etablering af læhegn. Regionen har i sin myndighedsudøvelse mulighed for at stille krav om målinger som dokumentation for overholdelse af vilkårene.

Vejledende grænseværdier for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning “Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984”, Miljøstyrelsen, november 1984. Det er regionens erfaring fra tilsyn med eksisterende råstofgrave, at de vejledende grænseværdier kan overholdes med almindelige afværgetiltag, såsom støjskærmende volde og hensigtsmæssig placering af maskiner.

Regionen vurderer, at det er muligt gennem fastsættelse af vilkår i råstoftilladelser og håndhævelse af disse vilkår, at sikre at støv- og støjgener minimeres og sikre overholdelse af vejledende grænseværdier for støj og støv. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støv- og støjvilkårene i råstoftilladelsen og dermed af de vejledende grænseværdier, har regionen mulighed for at kræve kontrol med overholdelsen af de fastsatte vilkår og dermed af grænseværdierne.

Regionen har udarbejdet retningslinje 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen, der skal sikre, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til råstofindvinding nærmere end 25 m fra bygninger med fast fundament (herunder beboelse). Derudover stilles der markant skærpede krav til indvindingens tilrettelæggelse og varighed inden for en nærhedszone på 100 m til sammenhængende bebyggelse.

Formålet med retningslinjen er, at denne påvirkning af befolkningen begrænses mest muligt tidsmæssigt. Inden for nærhedszonen på 100 m skal al indvindingsaktivitet inkl. efterbehandling foregå inden for en afkortet tidsperiode, maks. 2 år, som fastsættes i den konkrete tilladelse, og indvindingsaktiviteten må kun påbegyndes efter særskilt orientering til regionen, som vil føre tilsyn med, at aktiviteten i nærhedszonen afsluttes i overensstemmelse med den fastsatte tidsbegrænsning. Der tages i sagsbehandlingen hensyn til, at der kan være behov for et større åbent areal ad gangen inden for det samlede tilladelsesområde til oplag af de materialer, som indvindes inden for nærhedszonen.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af alle grave- og interesseområder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Rekreative interesser og beskyttet natur er miljøvurderet på lige fod med andre miljøforhold efter gældende lovgivning for alle grave- og interesseområder i Forslag til Råstofplan 2025. 

Regionen tager alle artsregistreringer af padder, flagermus og fugle til efterretning. Regionen har lavet indledende undersøgelser af forekomster af bilag IV- arter og har, hvor det er skønnet nødvendigt, opstillet forudsætninger for afværge af mulige væsentlige påvirkninger.

I forbindelse med behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal regionen på ny tage stilling til, om det konkrete projekt risikerer at påvirke arter på Habitatdirektivets bilag IV. For at kunne tage stilling til evt. påvirkning af beskyttede arter ifm. råstofindvinding, kan der være behov for at udføre feltundersøgelser forud for meddelelse af tilladelse til råstofindvinding for at afklare, om der inden for den planlagte råstofgrav findes leve- og ynglesteder for beskyttede arter.

Regionen henviser i øvrigt til vejledningen for habitatbekendtgørelsen. Af vejledningen fremgår følgende (side 63): ”Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at vurdere i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen til tilladelse, dispensation, godkendelse m.v. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde den endelige stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der kan gå lang tid mellem plan og realisering af planen, og de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder (…), hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning og indhold af tilladelse til råstofindvinding eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne.”

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier.

Region Hovedstaden udlægger ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er omfattet af Natura 2000, da det er i strid med gældende lovgivning. Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er beskyttet inden for Natura 2000 områdets afgrænsning. Det skal dog altid vurderes, hvorvidt et projekt eller en plan kan medføre indirekte påvirkning af et Natura 2000-områdes integritet, habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Regionen har hvad angår forslaget til graveområder vurderet, at udlægning hverken i sig selv eller sammen med andre projekter eller planer og programmer vil kunne påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder. I forbindelse med en kommende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal Regionen tage stilling til, hvorvidt det konkrete projekt kan påvirke det nærmeste eller andre Natura 2000-områder.

Region Hovedstaden er meget enig i dette udsagn og arbejder aktivt for at tomme grusgraves store potentiale som natur med høj biodiversitet udnyttes.

Region Hovedstadens råstofplanlægning lever op til miljølovgivningen og har i forbindelse med Råstofplan 2025 udarbejdet en miljøvurdering, ligesom der igen skal laves miljøvurdering på de konkrete ansøgninger om at få tilladelse til råstofindvinding i en af de udlagte graveområder. Miljøvurdering af råstofplanen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn på et tidligt stadie i planlægningsprocessen. En miljøvurdering omfatter således en vurdering af sandsynlige, væsentlige miljøpåvirkning ved gennemførelse af råstofplanen.

Region Hovedstaden har udarbejdet en miljørapport for forslag til Råstofplan 2025 på det overordnende planniveau, samt for alle grave- og interesseområder, på baggrund af miljøparametrene oplistet i bilag 4 i miljøvurderingsloven.

Regionen skal jf. § 3 i Råstofloven, foretage en afvejning af en række hensyn. Det betyder, at regionen på den ene side skal tage hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet samt udnyttelsen af råstofressourcerne, og på den anden side skal tage hensyn til miljøbeskyttelse og andre interesser som f.eks. vandforsyning og landskabsværdier.

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Region Hovedstaden er netop i gang med at færdiggøre et idékatalog til efterbehandling af råstofgrave.

Regionen er bekendt med at vi har udlagt graveområder i kystnærhedszonen og har inddraget retningslinjerne fra Vejledning om planlægning i kystområder i §3-afvejningen af de berørte områder.

Ressourceopgørelsen udgøres af de råstoffer, Region Hovedstaden vurderer kan indgå i råstoflovens krav i § 5 a. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2025-2037 er estimeret til 85,2 mio m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2025-2037 er estimeret til 85,54 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2025 er i balance. De specifikke opgørelser og prognoser kan ses i afsnittene under Redegørelsen i Forslag til Råstofplan 2025. 

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom.

Regionen har udarbejdet en miljøvurdering af de foreslåede graveområder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for områderne i planen. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier med de forudsætninger som er beskrevet for områderne.

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Region Hovedstaden er netop nu ved at færdiggøre et projekt med et idékatalog til efterbehandling og det er et stort fokuspunkt at varetage naturhensyn. 

Hvad gravesøerne anvendes til efter endt gravning er ikke regionens myndighed. De fleste gravesøer vil falde under naturbeskyttelseslovens §3, da de har et vandspejl over 100 m2. §3 natur er kommunens myndighed. I praksis betyder det at søen vil være beskyttet så snart gravningen ophører og med hensyn til udsætning af dyr vil det i så fald være efter §31 i naturbeskyttelsesloven.

Regionen har mulighed for at stille varige vilkår mod gødskning og sprøjtning, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for området. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for at påvirke de landskabelige værdier for områderne. Af vurderingen fremgår det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af landskabsværdier, hvis landskabet efterbehandles, så det i mindre grad adskiller sig fra det oprindelige landskab. For råstofområde Amager Huse vil det være at indramme området med beplantning og for St. Havelse vil det være at etablere overvejende lysåben natur. Råstofområde Amager Huse er desuden som en følge af miljøvurderingen reduceret for undgå for stor påvirkning af landskabsinteresserne, således at en central del af området ikke indgår i graveområdet.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Landskabelige værdier er én af flere udfordringer i forhold til indvinding af sand og grus, da placeringen af grus ofte er sammenfaldende med bakkede landskaber, som vurderes værdifulde.

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet.

Men ændringen kan også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Muld og overjord, som ligger ovenpå selve råstofforekomsten, lægges almindeligvis i depot som støjskærmende volde og kan benyttes i efterbehandlingen, hvor det kan indgå som en del af den landskabelige bearbejdning. Men muld og overjord kan også videresælges, så den nærringsfattige natur bevares efter endt gravning. 

Kommunerne skal gennem deres kommuneplanlægning fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af 1) bevaringsværdige landskaber, 2) større sammenhængende landskaber og 3) værdifulde geologiske områder. De landskabelige og geologiske værdier må som udgangspunkt ikke reduceres, og forandringer skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirke til at styrke eller genoprette landskaberne.

Det fremgår tilsvarende af råstoflovens § 3, at der skal tages hensyn til bevarelse af landskabelige og geologiske værdier. I forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2025 har Region Hovedstaden miljøvurderet alle graveområder for mulige påvirkninger af landskabelige og geologiske værdier. Som udgangspunkt er det grundejer, der bestemmer den fremtidige anvendelse af arealet efter råstofindvinding. I nogle tilfælde fastlægger kommunen eller staten dog den fremtidige arealanvendelse gennem planlægning. 

Regionen vil fremover have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommuner og andre relevante aktører, med det mål at skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres.

Ifølge regionens retningslinje nr. 6 skal der når der gives tilladelse til råstofindvinding foreligge en godkendt efterbehandlingsplan, som indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Denne plan udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer og skal godkendes af regionen under inddragelse af kommunen og i sjældnere tilfælde andre myndigheder.

Regionen har som udgangspunkt ikke hjemmel til at planlægge eller regulere den fremtidige arealanvendelse af efterbehandlede råstofgrave. Regionen kan dog stille blivende vilkår med henblik på beskyttelse af grundvandet. Eksempelvis kan der stilles krav om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider inden for indvindingsområdet efter endt indvinding. Disse vilkår tinglyses på ejendommen og gælder også efter, at efterbehandlingen er afsluttet og godkendt.

I overensstemmelse med jordforureningslovens § 52 gælder der desuden et generelt forbud mod tilførsel af jord udefra til området.

Regionen har generelt erfaret, at både de tinglyste vilkår og forbuddet mod jordtilførsel i praksis ofte understøtter naturværdien i de efterbehandlede områder.

Ved overtrædelser, eller mistanke om overtrædelse, af de tinglyste vilkår er det regionen, der fører tilsyn med og håndhæver vilkårene.

Ansvaret for selve arealanvendelsen og evt. naturværdier overgår dog til andre myndigheder, f.eks. til kommunen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Graveområder udlægges ofte på arealer, der i dag anvendes til intensivt landbrug og derfor har meget lille artsrigdom. Det gælder også i Frederikssund.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. Vildt og mindre dyr benytter både aktive og nedlagte råstofgrave som fødesøgning- og rastesteder.

Regionen har formuleret en retningslinje, der har til formål at bibeholde eksisterende beplantning, der omkranser kommende råstofgrave. På den måde kan eksisterende spredningskorridorer bevares.

I færdiggravede råstofgrave er der mulighed for at skabe næringsfattig natur, som er en mangelvare i det opdyrkede danske landskab. Der arbejdes for, at flere råstofgrave efterbehandles på en måde, der tilgodeser mere natur og biodiversitet og skaber mulighed for friluftsliv og naturoplevelser for befolkningen. På den måde kan der tilføres merværdi til det lokalområde, der har båret generne ved råstofgravningen.

Det er som udgangspunkt grundejer, der bestemmer, hvad arealerne skal efterbehandles til. Regionen vil fremadrettet have fokus på tidlig inddragelse af grundejere, indvinder, kommune og andre relevante aktører. Det vil skabe et tættere samarbejde, hvor forventninger afstemmes og den rigtige rammesætning for efterbehandling af graveområdet sikres. Det er en del af regionens retningslinje nr. 6, at der skal foreligge en godkendt plan for efterbehandling af råstofgraven, der indeholder hovedelementerne for efterbehandlingen. Efterbehandlingsplanen udarbejdes af ansøger i samarbejde med grundejer, indvinder, region og kommune.

Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen.

Regionen har forholdt sig til særlig værdifulde landbrugsarealer enten som en del af afgrænsningsnotatet eller i den konkrete miljøvurdering for de enkelte grave- eller interesseområder. Det samme gør sig gældende for jordforurening. 

Regionen sætter som vilkår i tilladelsen til råstofindvinding krav til hvordan tanke, materiel, olieprodukter mv. skal opbevares, håndteres, og inspiceres. Såfremt der skulle forekomme en spildhændelse sørges der for øjeblikkeligt at opsuge evt. fri fase, hvorefter der afgraves til forureningen vurderes oprenset. Herefter udtages der de nødvendige afgrænsende jordprøver til dokumentation for oprensningen i sin helhed. Den olieforurenede jord bortskaffes til godkendt modtager.

Region Hovedstaden udpeger som udgangspunkt ikke interesse- eller graveområder på arealer, som er beskyttet eller omfattet af Natura 2000. Langt de fleste områder udlægges på arealer med intensivt landbrug og med lille artsrigdom. 

Regionen har udarbejdet miljøvurdering af forslag til Råstofplan 2025, samt for alle grave- eller interesseområder i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Ved ansøgning og afgørelse om tilladelse til råstofindvinding iagttager regionen forholdet omkring natur, flora og fauna, for at sikre at indvinding ikke påvirker beskyttede arter eller naturtyper. Hvis konkrete forhold gør det nødvendigt, kan regionen stille krav om afværgeforanstaltninger, der sikrer at disse ikke påvirkes.

Det er regionens erfaring, at råstofindvinding ikke medfører tab af biodiversitet i de områder, hvor der bliver eller er blevet indvundet råstoffer. Særligt dyre- og planteliv, der kræver næringsfattige forhold, kan have stor gavn af de blotlagte områder i råstofgrave. 

Råstofindvinding vil altid medføre en irreversibel påvirkning af det omkringliggende landskab, hvor en efterbehandlet råstofgrav tydeligt bærer præg af menneskelig indblanding i landskabet. Regionen har for de enkelte grave- eller interesseområder vurderet hvorvidt råstofindvinding vil have en væsentlig påvirkning på landskabelige værdier, kulturarv mv, enten som en del af afgrænsningsnotat, eller som en del af selve miljøvurderingen. 

En ændring af landskabet kan dog også være positiv og bidrage til et varieret og spændende landskab. Det kan f.eks. være ved skabelsen af nye landskabsformer i form af søer, bakker og skrænter, som kan være med til at understøtte mere natur, nye rekreative områder, eller at området anvendes til andre samfundsformål.

Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner. I overensstemmelse med planhierarkiet skal den kommunale planlægning underordne sig råstofplanen. Råstofindvinding vil ofte kunne være i konflikt med en række modstående hensyn. Der skal derfor foretages en afvejning mellem de berørte interesser for at afgøre, om der dels kan udlægges graveområder, dels om der skal gives en tilladelse til den ønskede indvinding eller ej, og i givet fald at fastsætte vilkårene for en sådan tilladelse. De samfundsmæssige hensyn, der skal indgå i afvejningen, er udtømmende opregnet i lovens § 3. 

Tak for jeres høringssvar.

Regionen er bekendt med klagesagen over fredningen. Såfremt fredningen bortfalder vil Regionen genvurdere E12 Stålhøjgård i en kommende Råstofplan. 

Givet fredningen bortfalder, eller fredningsbestemmelserne ændres så råstofindvinding bliver mulig, lang tid inden den næste Råstofplan, kan du indsende ansøgning om at foretage råstofindvinding, der ikke er udpeget som graveområde i den gældende råstofplan. I så fald stilles der særlige krav til dokumentation af en erhvervsmæssig interessant råstofressource samt til dokumentation i forhold til øvrige arealinteresser. 

Herudover vil ansøgningen være omfattet af retningslinje nr. 3, hvoraf det fremgår at:" Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. Beslutning om eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde skal forelægges Regionsrådet til beslutning.

Hvis øvrige beskyttelsesinteresser ikke taler imod, kan der i særlige tilfælde på baggrund af en konkret vurdering meddeles tilladelsen til råstofindvinding, herunder hvis der søges om indvinding af et særligt, efterspurgt og begrænset råstof, kortvarig indvinding på mindre arealer eller hvis samfundsmæssige interesser, så som større statslige anlægsprojekter, taler for det.

Hvis indvindingen ikke kan færdiggøres inden vedtagelsen af en ny råstofplan, udpeges tilladelsesarealet som graveområde i den førstkommende råstofplan."

Regionen har på baggrund af § 3 afvejning besluttet at de beskrevne områder udlægges som forslag til graveområder i Råstofplan 2025, da området indeholder en erhvervsmæssig interessant råstofressource.

Region Hovedstaden har i planperioden for Råstofplan 2025 fokus på at arbejde for, at der i fællesskab med de øvrige regioner og staten udarbejdes en national råstofstrategi, således at de samlede ressourcer udnyttes på den mest forsvarlige måde. På nuværende tidspunkt planlægges der ikke i tilstrækkeligt omfang på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomster eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter.

Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner aktivt for en fælles strategi på råstofområdet. Denne strategi skal sikre en bedre råstofhusholdning på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem hav og land. Region Hovedstaden vil arbejde for, at der kommer et større fokus på at erstatte primære råstoffer som sand, sten og grus med sekundære råstoffer som byggeaffald og overskudsjord. Imidlertid er regionerne fortsat forpligtet af den gældende lovgivning og har til opgave at finde og udpege nye områder til råstofindvinding, der kan understøtte samfundets udvikling.

På grund af manglen på grovkornede kvalitetsmaterialer i de udpegede graveområder og de geologiske forhold i Nordsjælland er det nødvendigt, at der tilføres råstoffer fra Region Sjælland, for at de planlagte og projekterede anlægsprojekter kan gennemføres. Region Hovedstaden og Region Sjælland har gennem et samarbejde om planlægning skabt mulighed for forsyningen af kvalitetsmaterialer fra Region Sjælland. Således afsættes 52% af råstofferne indvundet i Region Sjælland til Region Hovedstaden

Regionen har ikke hjemmel til at føre tilsyn med de aftaler der laves mellem lodsejer og indvinder, men samarbejdet vil altid munde ud i et konkret projekt, som der skal laves en udførlig ansøgning til regionen om. Herefter vil regionen lave en ny miljøvurdering baseret på det konkrete projekt og opdateret viden om miljø og omgivelser og udarbejde en tilladelse til råstofindvinding med vilkår og retningslinjer. Tilladelsen vil også være i høring og der er klageadgang. Der vil altid være tilsyn i forbindelse med opstart når en tilladelse er givet.

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Regionen arbejder allerede mod flere af forslagene. 

Regionen er enig i, råstofindvinding inden for det planlagte graveområde kan medføre væsentlige og langvarige gener for beboere i nærområdet, særligt for rækken af beboelser, der ligger direkte ud til graveområdet. På netop den baggrund har regionen opsat retningslinje nr. 9 "Indvinding nær bygninger og samlet bebyggelse" i råstofplanen. Retningslinjen skal sikre, at de miljømæssige hensyn nær bygninger og samlet bebyggelse vil blive genstand for en konkret vurdering i de enkelte tilladelser, og at påvirkning fra støv og støj, som ofte vil være et miljømæssigt problem tæt på samlede bebyggelser, kan begrænses afstands- og tidsmæssigt.

Det er gældende lovgivning jf. Råstofloven § 9 "Tilladelse til indvinding af råstoffer kan gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode." Indvinder skal som udgangspunkt løbende efterbehandle råstofgraven, i takt med at nye dele af indvindingsarealet bliver omfattet af indvindingen. 

Der er i dag obligatorisk overvågning og håndhævelse af regler og miljøkrav. Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at yde kompensation til naboer i forbindelse med råstofindvinding. Region Hovedstaden arbejder sammen med de øvrige regioner for, at der udarbejdes en national råstofstrategi og i regi af denne, at der arbejdes for etablering af en kompensationsordning for berørte naboer og lokalsamfund. Regionerne gør i den sammenhæng opmærksom på, at problemstillingen er mere kompleks for råstofgrave end for vindmøller, blandt andet fordi transporten af råstoffer ofte udgør en mindst lige så stor gene for naboerne som selve indvindingen.

Ligesom i resten af Danmark, er der i Region Hovedstaden et stigende behov for råstoffer til udbygning af infrastruktur og udvikling af eksisterende og nye bolig- og erhvervsområder. Derfor arbejder regionen på, at forbruget af råstoffer i højere grad bliver dækket af genanvendelige råstoffer, såsom oparbejdet byggeaffald (også kaldet sekundære råstoffer). Se også svar vedr. klimahensyn og cirkulær økonomi. 

Graveområder udlægges der, hvor der er tilgængelige råstoffer og efter afvejning efter § 3 i råstofloven.

Hele Danmarks areal er et resultat af landskabsdannelsen under den seneste istid, der sluttede for knapt 12.000 år siden. Istidens gletsjere og smeltevandsfloder har aflejret og sorteret ler, sand, grus og sten på forskellige måder. Det betyder, at de aflejringer, vi vurderer som råstoffer, ikke er jævnt fordelt over landet, men kun er tilgængelige i afgrænsede områder, hvor de forekommer naturligt.

Igennem tiden har man inden for Region Hovedstadens nuværende afgrænsning udnyttet de lettest tilgængelige råstofressourcer først. F.eks har der været stor indvindingsaktivitet i kommuner som Høje Taastrup og Allerød. Men disse ressourcer er tæt på at være færdigudnyttede.

Disse forhold betyder, at der nu er andre kommuner, der oplever at have mange grave- og interesseområder, mens nogle kommuner ingen har. Det betyder desværre også at nogle grave- eller interesseområder kan ligge tæt på bebyggelse, natur, landskabelige værdier mm.

Gennem miljøvurdering af grave- og interesseområder afvejes forholdet mellem råstofressourcen og miljøhensyn. På baggrund heraf, vurderer Regionen om et område skal udlægges til grave- eller interesseområde.

Region Hovedstaden har i planperioden for Råstofplan 2025 fokus på at arbejde for, at der i fællesskab med de øvrige regioner og staten udarbejdes en national råstofstrategi, således at de samlede ressourcer udnyttes på den mest forsvarlige måde. På nuværende tidspunkt planlægges der ikke i tilstrækkeligt omfang på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomster eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter.

Ligesom i resten af Danmark, er der i Region Hovedstaden et stigende behov for råstoffer til udbygning af infrastruktur og udvikling af eksisterende og nye bolig- og erhvervsområder.

Sand, grus og ler er ikke fornybare råstoffer, og i en nær fremtid kan der opstå knaphed.

Derfor arbejder regionen på, at forbruget af råstoffer i højere grad bliver dækket af genanvendelige råstoffer, såsom oparbejdet byggeaffald (også kaldet sekundære råstoffer). Denne omstilling er afgørende for at øge ressourceeffektiviteten og reducere behovet for råstofindvinding.

Region Hovedstaden har en målsætning om at reducere forbruget af primære råstoffer ved at fremme principperne for cirkulær økonomi og øge ressourceeffektiviteten, og dermed øge udbuddet af sekundære råstoffer. Med afsæt i denne målsætning har regionen igangsat flere projekter om at fremme genanvendelse og cirkulær økonomi, man kan læse om disse på regionens hjemmeside.

I dag genanvendes stort set alt uforurenet bygge- og anlægsaffald. Men byggeaffald kan ikke fuldt ud erstatte indvundne råstoffer, da mængden af byggeaffald er langt mindre end behovet for råstoffer. I dag udgør nedknust byggeaffald kun ca. 4 % af ressourcestrømmen. Desuden kan byggeaffald ikke erstatte alle grove materialer af høj kvalitet som anvendes til f.eks. fremstilling af beton.

Omstillingen til at kunne genanvende flere ressource vil derfor foregå over tid, og i takt med at den teknologiske udvikling medvirker til, at der kan fremstilles nye former for erstatningsmaterialer. 

Regionen henholder sig til forsigtighedsprincipperne både i administrationen og ved tilsyn. Dette gælder både ved at stille vilkår i en given råstoftilladelse og ved varslede og ikke-varslede tilsyn. 

Hvis der i forbindelse med en igangværende indvinding konstateres forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aktuelle tilladelse, eller der opstår tvivl er det altid muligt at kontakte regionen, der vil følge op på henvendelsen. 

Regionen kan kontaktes på:

Tlf: 3866 5000

E-mail: raastoffer@regionh.dk

Regionen fører løbende tilsyn med indvindingsaktiviteten i råstofgrave og følger op på forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende tilladelser. De seneste tilsynsnotater for råstofgraven fremgår af regionens hjemmeside. Dog skal det bemærkes, at en overskridelse/uoverensstemmelse ikke er ensbetydende med, at et forhold ikke kan tillades, eller at det udgør et væsentligt miljøproblem. Det er regionens erfaring, at de fleste overskridelser kan håndteres ved håndhævelse og dialog med virksomheden.

Region Hovedstaden har fokus på at minimere de gener, der ofte kan forekomme i forbindelse med råstofindvinding, dels gennem samarbejde med indvindere og lokalsamfund dels gennem håndhævelse af råstofloven og vilkår stillet i råstoftilladelserne. 

Ifølge miljøvurderingslovens bilag 7, stk. 2, skal rimelige alternativer beskrives, hovedårsagerne til det trufne valg oplyses, og miljøpåvirkninger sammenlignes. Derudover skal relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) beskrives, jf. miljøvurderingslovens bilag 7, stk. 3.

Region Hovedstaden har indhentet bidrag og analyser fra eksterne og interne faglige kompetencer. Disse har bidraget til afdækning af en række miljøproblematikker. Det gælder:

- vurdering af påvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna, herunder beskyttede arter, Natura 2000-områder og beskyttede naturområder.

- vurdering af påvirkning på befolkning, herunder begrænsninger og gener, trafikafvikling/-belastning og rekreative interesser.

- vurdering af påvirkning på jordbund, herunder arealforbrug, værdifuldt landbrugsareal og jordforurening.

- vurdering af påvirkning på vand, herunder vandplanlægning, overfladevand og grundvand/drikkevand.

- vurdering af påvirkning på klimatiske faktorer, herunder CO2-udledning, oversvømmelsesrisiko og vandstandsændringer.

- vurdering af påvirkning på materielle goder, herunder infrastruktur, påvirkning af erhvervsliv, socioøkonomiske forhold og ressourcer.

- vurdering af påvirkning på landskab, herunder landskabelig og geologiske værdier, fredninger og nationalparker.

Herudover har regionen gennemført en række høringer i processen for udarbejdelse af råstofplanen, f.eks. om afgrænsning af miljørapporten dels på det overordnede plan og dels for de enkelte forslag til nye grave- eller interesseområder. I forbindelse med høringerne har regionen modtaget en række høringssvar, der dels har indeholdt konkret viden om de forskellige områder, men hvor der også er blevet peget på miljøproblematikker, der har skullet undersøges yderligere. Nogle af disse forhold har krævet høring af de ansvarlige myndigheder, eller en nærmere analyse, foretaget af de eksterne og interne fagkompetencer. På den måde har de gennemførte høringer bidraget til yderligere oplysning af de relevante miljøparametre som grundlag for de beslutninger, der er blevet truffet.

Der er i den samlede afvejning af de graveområder, som indgår i forslag til Råstofplan 2025, arbejdet videre med i referencescenariet, således at de områder, der indgår i forslag til Råstofplan 2025, er vurderet til at have mindst mulig indvirkning på miljøet set i forhold til den ressource, som kan indvindes på arealet. Således er en række foreslåede graveområder ikke medtaget i forslag til Råstofplan 2025, da de miljømæssige påvirkninger er blevet vurderet så væsentlige, at hensynet til miljøet har vejet højere end vigtigheden af at få udgravet råstofressourcerne.

På baggrund af ovenstående vælger regionen det fremlagte forslag til Råstofplan 2025.

Graveområder udlægges der, hvor der er tilgængelige råstoffer og efter afvejning efter § 3 i råstofloven.

På nuværende tidspunkt er Råstofplan 2012 den gældende plan i Region Hovedstaden, hvor der ikke er særligt mange uudnyttede råstofressourcer tilbage. Regionsrådet har i 2023 besluttet at råstofplanen skal revideres, med henblik på at overholde kravet i råstofloven om 12 års forsyningshorisont. Det vil være i strid med regionsrådets handlepligt, at udskyde udarbejdelsen og den endelige vedtagelse af Råstofplan 2025, da der er tale om en plan med stor betydning for udviklingen og væksten i regionen.